Gildet på Solhaug
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Anden udgave
med en fortale af forfatteren.
(rejser sig op ved bordet.)
(skotter urolig til sin hustru.)
(står op.)
(til Knut.)
(ængstelig og halv sagte.)
(springer op.)
(søger at berolige ham.)
(med indædt harme.)
(uden at agte på ham.)
(som før.)
(til Knut.)
(utålmodig, afbrydende.)
(studser.)
(hvisker.)
˹
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt i venstre marg.]
˺
(sagte til Knut.)
(sagte.)
(til Margit.)
(kommer tilbage.)
(tankespredt.)
(smiler tungt.)
(hen for sig.)
(synker segner ned i en stol ved bor-
det til højre.)
ne og begynder at pynte sig.)
bordet til venstre.)
(råber.)
(springer op.)
(går over mod højre.)
(åndsfraværende.)
(bebrejdende.)
(hen for sig.)
(ser mod karnappet.)
(vender sig.)
(stryger hendes hår.)
(med latter.)
(efter et ophold.)
(i hastværk, fra baggrunden, råber:)
(ser ud gennem svalegangen.)
(grublende.)
(hun går ud til venstre.)
(hen for sig.)
(går hende imøde.)
(standser, ser fremmed på ham.)
(uden at tage den.)
(leende.)
(går over mod bordet til højre.)
(afbrydende.)
(tvilrådig.)
(leende, til Gudmund, idet han kom-
mer tilbage.)
(hen for sig.)
(tvungent spøgende.)
(næsten tårekvalt.)
(ser deltagende på hende, tier lidt og siger
med dæmpet stemme:)
( hæftigt .)
(uden at se på ham.)
( hæftigt .)
(rejser sig.)
(standser.)
(skrækslagen.)
(holder ham tilbage.)
(bønligt)
(rækker ham hånden.)
(der ufravendt har betragtet hende.)
(bevæget.)
(uden at se på ham.)
(smiler.)
(med dæmpet stemme.)
(hviskende.)
(idet han atter forvarer flasken.)
(ser efter ham.)
(løber leende hen til Margit.)
(smilende, til Gudmund.)
(truer med fingeren.)
(hen for sig.)
(sagte, ser efter hende.)
(bringer harpen.)
(griber den.)
(ser ud i baggrunden.)
(mens Gudmund indleder sin sang.)
(synger.)
1.
(tankefuld, gentager for sig selv:)
(adspredt.)
(halv højt; ser frem for sig.)
(opvågnende.)
(farer med hånden over panden.)
(synger:)
(synger i gildestuen.)
(langtrukket.)
(med glad og stille forundring)
(der kun halvt har lyttet til hans ord.)
(undsélig.)
(som før.)
(grublende taushed.)
(uden at høre på ham.)
(stedse voldsommere.)
(brister ud i latter.)
(pludselig alvorlig.)
(griber hans arm.)
(går mod højre og ser ned i dybet.)
(idet hun skjuler flasken.)
(nærmer sig.)
(sagte.)
(glad, bevæget.)
(frembrydende.)
(endnu i frastand.)
(for sig selv.)
(sagte, idet han følger dem med øjnene.)
(sagte til Erik.)
(kommer nærmere.)
(smilende.)
(til Margit, idet de kommer nedover ved
huset.)
(ser forundret og hovedrystende på hende.)
gen går opover.)
(idet hun og Margit atter kommer tilbage.)
(som før; ser ned for sig).
(sagte, jublende.)
S [HIS: Den overstrøkne S-en er venstrejustert] (fornøjet.)
(sagte.)
(til Knut.)
(der ubemærket har nærmet sig.)
(nikker til Knut.)
(der ligeledes har lyttet.)
(hviskende til hinanden idet de begge
peger peger på Signe.)
(studsende.)
(ligeså.)
(sagte, halvt forvildet .)
(som før, til Knut.)
(med et skrig.)
(til Signe.)
(forundret.)
(med næsten toneløs stemme.)
(til Margit.)
(til Margit.)
(hårdt og bestemt.)
(kæmpende med sig selv.)
(angst.)
(sagte til Gudmund.)
(hviskende.)
(hen for sig.)
(synger.)
(råber.)
(hviskende mellem hverandre.)
(dæmpet, bedende.)
(sagte.)
(går fornøjet om mellem gæsterne.)
(for sig selv.)
(synger.)
(gør miner til Margit.)
(sagte, bævende.)
(bedende.)
(sagte.)
træstamme.)
(grædende, er ilet til og opfanger hende i
sine arme.)
(på samme tid, støtter hende.)
(råber til de bortdragende.)
(synger i frastand.)
frem, ser længe på den og siger sagte:)
henrykkelse.)
(slænger bollen på bordet til venstre.)
(der imidlertid har gemt flasken.)
(sætter sig ved bordet til venstre.)
(går med kanden over til højre.)
(sætter kanden på bordet til højre.)
(smiler foragteligt.)
(sagte.)
(river sig løs.)
(sagte idet hun skænker i bægeret.)
ud til venstre.)
(kommer nærmere, skotter til bægeret.)
(går modstræbende over til højre.)
(røber en stedse stigende sjælekamp; uvil-
kårligt har hun taget flasken frem, medens
hun siger:)
(sagte.)
(leende, idet han læner sig bagover i sto-
len:)
(pludselig bestemt.)
(rejser sig.)
bægeret.)
(råber.)
den.)
(dæmpet.)
(ligeså.)
(brister i gråd.)
(ser nøje på det.)
(lyttende.)
(lyttende til larmen.)
(får øje på dem.)
(imod hende.)
(forfærdet, idet hun bemærker bægeret, som
Gudmund har beholdt i hånden.)
(forvirret.)
(skriger.)
(sætter bægeret fra sig.)
(mod baggrunden.)
(råber forskrækket.)
(sagte.)
(drager sværdet.)
Gudmund vil ile ud i baggrunden.)
bleg og stille).
(til Gudmund.)
(bedende.)
(om hendes hals.)
(angst.)
råber (i døren i baggrunden.)
(farer op i skræk.)
(ser ud.)
(halvhøjt, til hverandre.)
(går hen mellem Gudmund og Signe.)
(af mænd og kvinder.)
Faksimile
Gildet på Solhaug.
Skuespil i tre akter
Anden udgave
med en fortale af forfatteren.
1883.
Faksimile
Faksimile
Fortale
til anden udgave.
«Gildet på Solhaug» skrev jeg
i Bergen i sommeren 1855, altså
for omtrent 28 år siden.
i Bergen i sommeren 1855, altså
for omtrent 28 år siden.
Stykket opførtes samme steds
for første gang den 2. Januar 1856
som festforestilling til erindring
om den norske scenes stiftelses-
dag.
for første gang den 2. Januar 1856
som festforestilling til erindring
om den norske scenes stiftelses-
dag.
Jeg var dengang ansat som in-
struktør ved det bergenske teater
og ledede altså selv indstuderin-
gen af mit stykke. Det fik en
fortrinlig, en sjelden stemnings-
fuld udførelse. Med lyst og hen-
givelse blev det givet, og således
blev det også modtaget. «Den bergen-
ske lyrik», der efter sigende skal ha-
ve afgjort de seneste politiske valg
deroppe, svulmede på hin teater-
aften højt i det fuldt besatte hus.
Forestillingen endte med talrige
fremkaldelser af forfatteren og af
{s}de spillende. Senere på aftenen
gav orkestret, ledsaget af en stor del
af publikum, mig en serenade uden-
for mine vinduer. Jeg tror næsten,
jeg lod mig henrive til at holde et
slags tale til de forsamlede; jeg
ved i al fald at jeg følte mig såre
lykkelig.
struktør ved det bergenske teater
og ledede altså selv indstuderin-
gen af mit stykke. Det fik en
fortrinlig, en sjelden stemnings-
fuld udførelse. Med lyst og hen-
givelse blev det givet, og således
Faksimile
IV
blev det også modtaget. «Den bergen-
ske lyrik», der efter sigende skal ha-
ve afgjort de seneste politiske valg
deroppe, svulmede på hin teater-
aften højt i det fuldt besatte hus.
Forestillingen endte med talrige
fremkaldelser af forfatteren og af
{s}de spillende. Senere på aftenen
gav orkestret, ledsaget af en stor del
af publikum, mig en serenade uden-
for mine vinduer. Jeg tror næsten,
jeg lod mig henrive til at holde et
slags tale til de forsamlede; jeg
ved i al fald at jeg følte mig såre
lykkelig.
Et par måneder senere opfør-
tes «Gildet på Solhaug» i Kristi-
ania. Også dersteds blev det af
almenheden modtaget med me-
get bifald, og dagen efter den før-
ste opførelse skrev Bjørnson i «Mor-
genbladet» en varm, elskværdig, ung-
dommelig opsats derom. Egent-
lig var det ikke nogen anmeldelse
eller kritik; det var snarere en
stemningsrig fri fantasi, digterisk
improviseret over stykket og over fo-
restillingen.
tes «Gildet på Solhaug» i Kristi-
ania. Også dersteds blev det af
almenheden modtaget med me-
get bifald, og dagen efter den før-
ste opførelse skrev Bjørnson i «Mor-
genbladet» en varm, elskværdig, ung-
dommelig opsats derom. Egent-
lig var det ikke nogen anmeldelse
eller kritik; det var snarere en
Faksimile
V.
stemningsrig fri fantasi, digterisk
improviseret over stykket og over fo-
restillingen.
Men så kom den rigtige kritik,
forfattet af de rigtige kritikere.
forfattet af de rigtige kritikere.
Hvorledes blev man i hin tid, –
jeg mener i årene frå 1850 til om-
kring 1860, – en rigtig literatur-kriti-
ker, og navnlig dramatisk kritiker
i Kristiania?
jeg mener i årene frå 1850 til om-
kring 1860, – en rigtig literatur-kriti-
ker, og navnlig dramatisk kritiker
i Kristiania?
Jo, det gik i regelen således til:
Efter nogen tids forberedende øvel-
ser i «{s}Samfundsbladet» og efter oftere
at have påhørt de diskussioner, som
om aftenerne efter teatertid ˹førtes˺ på Tre-
schows kafé eller «hos Ingebret», be-
g{ <...> }av den vordende kritiker s{ <...> }ig hen
i Johan Dahls boglade og lod sig for-
skrive fra København et exemplar
af J. L. Heibergs «Prosaiske Skrif-
ter», om hvilke han havde hørt si-
ge, { d }at de skulde indeholde en af-
handling betitlet «Om Vaudevillen».
Denne afhandling blev da læst, grub-
let over og kanske tildels også for-
stået. Gennem disse skrifter blev
man end videre bekendt med en po-
lemik, som Heiberg i sin tid havde
ført imod professor Øhlenschlæger og
imod digteren Hauch i Sorø. Lejlig-
hedsvis erfarede man deraf også at
J. E. Baggesen (forfatter af «G˹j˺engan-
gerbrevene») allerede tidligere havde
åbnet et lignende felttog imod den sto-
re digter, som havde skrevet både «Ax-
el og Valborg» og «Hakon Jarl».
Efter nogen tids forberedende øvel-
ser i «{s}Samfundsbladet» og efter oftere
at have påhørt de diskussioner, som
om aftenerne efter teatertid ˹førtes˺ på Tre-
schows kafé eller «hos Ingebret», be-
g{ <...> }av den vordende kritiker s{ <...> }ig hen
i Johan Dahls boglade og lod sig for-
skrive fra København et exemplar
af J. L. Heibergs «Prosaiske Skrif-
ter», om hvilke han havde hørt si-
ge, { d }at de skulde indeholde en af-
handling betitlet «Om Vaudevillen».
Denne afhandling blev da læst, grub-
let over og kanske tildels også for-
Faksimile
VI.
stået. Gennem disse skrifter blev
man end videre bekendt med en po-
lemik, som Heiberg i sin tid havde
ført imod professor Øhlenschlæger og
imod digteren Hauch i Sorø. Lejlig-
hedsvis erfarede man deraf også at
J. E. Baggesen (forfatter af «G˹j˺engan-
gerbrevene») allerede tidligere havde
åbnet et lignende felttog imod den sto-
re digter, som havde skrevet både «Ax-
el og Valborg» og «Hakon Jarl».
Megen anden for en kritiker nyt-
tig viden lod sig også uddrage af dis-
se skrifter. Af dem lærte man f. ex.
at en ret kritiker var på smagens
vegne forpligtet til at føle sig for-
arget over hiater. Blev i et eller
andet vers et sådant uhyre påtruf-
fet, kunde man være sikker på at
de unge kristianiensiske kritise-
rende Jeronimusser, ligervis som
Holbergs egen, udråbte deres: Hil-
lemænd, verden står ikke til påske!
tig viden lod sig også uddrage af dis-
se skrifter. Af dem lærte man f. ex.
at en ret kritiker var på smagens
vegne forpligtet til at føle sig for-
arget over hiater. Blev i et eller
andet vers et sådant uhyre påtruf-
fet, kunde man være sikker på at
de unge kristianiensiske kritise-
rende Jeronimusser, ligervis som
Holbergs egen, udråbte deres: Hil-
lemænd, verden står ikke til påske!
Og så havde den datidige norske
hovedstads-kritik en særegen ejen-
dommelighed ved sig, hvis udspring
jeg længe ikke kunde blive klog på.
Vore kritikere plejede nemlig, hver
gang en bog eller fik begyndende
forfatter udgav en bog eller fik et
lidet teaterstykke opført, at geråde
i en ustyrlig vrede og at gebærde sig
som om der gennem bogens udgivel-
se eller stykkets opførelse var til-
føjet dem selv og de aviser, de skrev
i, en blodig fornærmelse. Som sagt,
jeg grublede længe over denne besyn-
derlighed. Endelig fik jeg rede i sa-
der
gen. Ved nemlig at læse det danske
«Månedskrift for Literatur» blev jeg
{ø}opmærksom på at gamle etatsråd
Molbech i sin tid havde plejet at
betages af en svær vrede når en ung
digter udgav en bog eller fik et skue-
spil opført i København.
hovedstads-kritik en særegen ejen-
Faksimile
VII.
dommelighed ved sig, hvis udspring
jeg længe ikke kunde blive klog på.
Vore kritikere plejede nemlig, hver
gang en bog eller fik begyndende
forfatter udgav en bog eller fik et
lidet teaterstykke opført, at geråde
i en ustyrlig vrede og at gebærde sig
som om der gennem bogens udgivel-
se eller stykkets opførelse var til-
føjet dem selv og de aviser, de skrev
i, en blodig fornærmelse. Som sagt,
jeg grublede længe over denne besyn-
derlighed. Endelig fik jeg rede i sa-
der
gen. Ved nemlig at læse det danske
«Månedskrift for Literatur» blev jeg
{ø}opmærksom på at gamle etatsråd
Molbech i sin tid havde plejet at
betages af en svær vrede når en ung
digter udgav en bog eller fik et skue-
spil opført i København.
Således, eller omtrent således, var
den domstol beskaffen, der nu i dags-
pressen tog sig for at stille «Gildet
på Solhaug» for kritikens skranke
i Kristiania. Den var for største n -
delen sammensat af unge mænd, der
i kritisk henseende levede på lån
fra diverse kanter. Deres kritiske
tanker var for længe siden tænkte og
udtalte af andre; deres meninger
var for lang tid siden formuleret an-
detsteds. Lånegods var hele deres æ-
sthetiske teori; lånegods var hele
deres kritiske metode; lånegods var
i et og alt, i stort og i småt, den pole-
miske p taktik, de gjorde brug af{:}.
Ja, lige til sindsstemningen, så var
den lånt. Lånt, lånt var <...> det alt sam-
men. Det eneste originale ved dem
var, at de evig og altid benyttede lå-
negodset forkert og i utide.
den domstol beskaffen, der nu i dags-
pressen tog sig for at stille «Gildet
på Solhaug» for kritikens skranke
i Kristiania. Den var for største n -
Faksimile
VIII.
delen sammensat af unge mænd, der
i kritisk henseende levede på lån
fra diverse kanter. Deres kritiske
tanker var for længe siden tænkte og
udtalte af andre; deres meninger
var for lang tid siden formuleret an-
detsteds. Lånegods var hele deres æ-
sthetiske teori; lånegods var hele
deres kritiske metode; lånegods var
i et og alt, i stort og i småt, den pole-
miske p taktik, de gjorde brug af{:}.
Ja, lige til sindsstemningen, så var
den lånt. Lånt, lånt var <...> det alt sam-
men. Det eneste originale ved dem
var, at de evig og altid benyttede lå-
negodset forkert og i utide.
At dette kollegium, hvis medlem-
mer kritisk livnærede sig ved lån,
troede at måtte i digterisk henseen-
de forudsætte noget lignende hos mig,
kan ikke forundre nogen. Et par
aviser deroppe , og muligens flere,
fandt da også ganske rigtig ud at
jeg havde lånt dette eller hint fra
Henrik Hertz’s skuespil «Svend
Dyrings hus».
mer kritisk livnærede sig ved lån,
troede at måtte i digterisk henseen-
de forudsætte noget lignende hos mig,
kan ikke forundre nogen. Et par
aviser deroppe , og muligens flere,
fandt da også ganske rigtig ud at
jeg havde lånt dette eller hint fra
Henrik Hertz’s skuespil «Svend
Faksimile
IX.
Dyrings hus».
Denne kritiske påstand er grund-
løs og uefterrettelig. Det er åbenbart
benyttelsen af kæmpevisernes verse-
mål i begge stykkerne, som har for-
anlediget de{m}n. Men hos mig er sprog-
tonen en ganske anden end hos Hertz;
diktionen i mit stykke har et ganske
andet klangpræg end i hans; over det
rytmiske i mit stykke vifter en let
sommerluft; over det rytmiske hos
Hertz ruger der høstvejr.
løs og uefterrettelig. Det er åbenbart
benyttelsen af kæmpevisernes verse-
mål i begge stykkerne, som har for-
anlediget de{m}n. Men hos mig er sprog-
tonen en ganske anden end hos Hertz;
diktionen i mit stykke har et ganske
andet klangpræg end i hans; over det
rytmiske i mit stykke vifter en let
sommerluft; over det rytmiske hos
Hertz ruger der høstvejr.
Heller ikke, hvad karakterer, hand-
ling, eller overhovedet hvad det fak-
tiske indhold angår, findes der mel-
lem begge stykker nogen anden eller
større lighed end den, der er en nød-
vendig følge af at stoffet til dem beg-
ge er hentet ud fra kæmpevisernes
trange forestillingskreds.
ling, eller overhovedet hvad det fak-
tiske indhold angår, findes der mel-
lem begge stykker nogen anden eller
større lighed end den, der er en nød-
vendig følge af at stoffet til dem beg-
ge er hentet ud fra kæmpevisernes
trange forestillingskreds.
Med fuldt så stor eller vel endnu
større føje kunde man påstå at
Hertz i sit «Svend Dyrings hus» hav-
de lånt et og andet, og det ikke så
lidt endda, fra Heinrich v. Kleist’s
«Käthchen von Heilbronn», der er
skrevet i begyndelsen af dette århun-
drede. Käthchens forhold til grev
Wetter-Strahl er i alt væsentligt
det samme, som Ragnhilds til ridder
Stig Hvide. Ligesom Ragnhild
drives også Käthchen af en gåde-
fuld, uforklarlig magt til at følge den
mand, hun elsker, på alle hans veje,
til lønligt at liste sig efter ham, til
viljeløst at lægge sig ned og sove i
hans nærhed, til naturnødvendigt
at vende tilbage til ham, så ofte hun
end jages bort. Hertil kommer det
overnaturliges indgriben på flere
andre måder både hos Kleist og hos
Hertz.
større føje kunde man påstå at
Hertz i sit «Svend Dyrings hus» hav-
de lånt et og andet, og det ikke så
lidt endda, fra Heinrich v. Kleist’s
Faksimile
X.
«Käthchen von Heilbronn», der er
skrevet i begyndelsen af dette århun-
drede. Käthchens forhold til grev
Wetter-Strahl er i alt væsentligt
det samme, som Ragnhilds til ridder
Stig Hvide. Ligesom Ragnhild
drives også Käthchen af en gåde-
fuld, uforklarlig magt til at følge den
mand, hun elsker, på alle hans veje,
til lønligt at liste sig efter ham, til
viljeløst at lægge sig ned og sove i
hans nærhed, til naturnødvendigt
at vende tilbage til ham, så ofte hun
end jages bort. Hertil kommer det
overnaturliges indgriben på flere
andre måder både hos Kleist og hos
Hertz.
Men er der nogen, som tviler
på
at man i den endnu ældre dramati-
ske literatur, med en smule god el-
ler ond vilje, måtte kunne opdrive
et skuespil, om hvilket det kunde på-
ståes at Kleist derfra havde lånt et
eller andet til si{n}t «Käthchen von
Heilbron »? Jeg tviler i al fald ikke
derpå. Men deslige påvisninger vil-
de være ørkesløse. Det, der gør et kunst-
værk til sin ophavsmands åndelige
ejendom, det er at han har påtrykt
værket sin egen personligheds stem-
pel. Jeg mener derfor at til trods
for de antydede lighedspunkter er
«Svend Dyrings hus» lige så ubestri-
delig og udelukkende et original-
værk af Henrik Hertz, som «Käth-
chen von Heilbronn» er et origi-
nal{ <...> }værk af Heinrich v. Kleist.
at man i den endnu ældre dramati-
ske literatur, med en smule god el-
ler ond vilje, måtte kunne opdrive
et skuespil, om hvilket det kunde på-
ståes at Kleist derfra havde lånt et
eller andet til si{n}t «Käthchen von
Heilbron »? Jeg tviler i al fald ikke
Faksimile
XI.
derpå. Men deslige påvisninger vil-
de være ørkesløse. Det, der gør et kunst-
værk til sin ophavsmands åndelige
ejendom, det er at han har påtrykt
værket sin egen personligheds stem-
pel. Jeg mener derfor at til trods
for de antydede lighedspunkter er
«Svend Dyrings hus» lige så ubestri-
delig og udelukkende et original-
værk af Henrik Hertz, som «Käth-
chen von Heilbronn» er et origi-
nal{ <...> }værk af Heinrich v. Kleist.
Den samme ret gør jeg for mit
eget vedkommende gældende med
hensyn til «Gildet på Solhaug». Jeg
håber også at man for fremtiden vil
lade enhver af de tre navnefættere
få beholde ubeskåret, hvad der med
rette tilhører ham.
eget vedkommende gældende med
hensyn til «Gildet på Solhaug». Jeg
håber også at man for fremtiden vil
lade enhver af de tre navnefættere
få beholde ubeskåret, hvad der med
rette tilhører ham.
Georg Brandes har ved given an-
ledning betegnet «Gildet på Solhaug»
i dets forhold til «Svend Dyrings hus»,
ikke som bygget på noget lån, men
som som tilblevet under en påvirk-
ning, en indflydelse, udøvet af den
ældre digter på den yngre. Hans ud-
talelser om mit arbejde er for resten
så velvillige, at jeg herfor, som for
så meget andet, har al grund til at
være ham takskyldig.
ledning betegnet «Gildet på Solhaug»
i dets forhold til «Svend Dyrings hus»,
ikke som bygget på noget lån, men
som som tilblevet under en påvirk-
ning, en indflydelse, udøvet af den
Faksimile
XII.
ældre digter på den yngre. Hans ud-
talelser om mit arbejde er for resten
så velvillige, at jeg herfor, som for
så meget andet, har al grund til at
være ham takskyldig.
Men ikke desto mindre må jeg
fastholde at sagen i virkeligheden
heller ikke forholder sig således, som
Brandes har opfattet den. Henrik
Hertz har aldrig i nogen særlig grad
tiltalt mig som dramatisk digter.
Jeg kan derfor ikke få i mit hoved,
at han, mig uafvidende, nogensin-
de skulde, mig uafvidende, have kun-
net øve nogen indflydelse på min
egen dramatiske produktion.
fastholde at sagen i virkeligheden
heller ikke forholder sig således, som
Brandes har opfattet den. Henrik
Hertz har aldrig i nogen særlig grad
tiltalt mig som dramatisk digter.
Jeg kan derfor ikke få i mit hoved,
at han, mig uafvidende, nogensin-
de skulde, mig uafvidende, have kun-
net øve nogen indflydelse på min
egen dramatiske produktion.
På dette punkt og i denne for-
bindelse kunde jeg indskrænke mig
til at henvise til dr. Valfrid Vase-
nius, docent i æstetik ved universi-
tetet i Helsingfors. I sin afhand-
ling for den filosofiske doktorgrad:
«Henrik Ibsens dramatiska diktning
i dess førsta skede» (1879) så vel som
i sit værk «Henrik Ibsen, ett skalde-
porträtt» (343 sider. Jos: Seligmann & comp.
<...> Stockholm. 1882.) har han gjort rede
for sit grundsyn på mit her omhand-
lede skuespil, – i sidstnævnte skrift
suppleret med hvad jeg under et sam-
vær i München for tre år siden i
al korthed for<...> meddelte ham. Hertil
kunde jeg, som sagt, henvise.
bindelse kunde jeg indskrænke mig
til at henvise til dr. Valfrid Vase-
nius, docent i æstetik ved universi-
tetet i Helsingfors. I sin afhand-
ling for den filosofiske doktorgrad:
«Henrik Ibsens dramatiska diktning
i dess førsta skede» (1879) så vel som
i sit værk «Henrik Ibsen, ett skalde-
Faksimile
XIII.
porträtt» (343 sider. Jos: Seligmann & comp.
<...> Stockholm. 1882.) har han gjort rede
for sit grundsyn på mit her omhand-
lede skuespil, – i sidstnævnte skrift
suppleret med hvad jeg under et sam-
vær i München for tre år siden i
al korthed for<...> meddelte ham. Hertil
kunde jeg, som sagt, henvise.
Men for god ordens skyld vil jeg
dog selv på de følgende blade med
i omrids fortælle «Gildet på Sol-
haug»s tilblivelseshistorie.
dog selv på de følgende blade med
i omrids fortælle «Gildet på Sol-
haug»s tilblivelseshistorie.
Her er den:
Jeg indledede denne fortale med
en oplysning om at stykket er skre-
vet i sommeren 1855.
en oplysning om at stykket er skre-
vet i sommeren 1855.
Året i forvejen havde jeg skrevet
«Fru Inger til Østråt». Beskæfti-
gelsen med dette drama havde
nødsaget mig til literært og histo-
risk at fordybe mig i Norges mid-
delalder, navnlig da i den senere
del af samme. Jeg forsøgte, så godt
det lod sig gøre, at leve mig ind i
hine tiders sæder og skikke, i men-
neskernes følelsesliv, i deres tænke-
sæt og udtryksmåde.
«Fru Inger til Østråt». Beskæfti-
gelsen med dette drama havde
nødsaget mig til literært og histo-
risk at fordybe mig i Norges mid-
delalder, navnlig da i den senere
del af samme. Jeg forsøgte, så godt
det lod sig gøre, at leve mig ind i
hine tiders sæder og skikke, i men-
Faksimile
XIV.
neskernes følelsesliv, i deres tænke-
sæt og udtryksmåde.
Denne periode er imidlertid ikke
særdeles tiltalende at dvæle ved
i længden; den frembyder heller ik-
ke synderlig stof, der egner sig for
dramatisk behandling.
særdeles tiltalende at dvæle ved
i længden; den frembyder heller ik-
ke synderlig stof, der egner sig for
dramatisk behandling.
Jeg tyede derfor også snart over
til selve sagatiden. Men kongesa-
gaerne og over hovedet[HIS: En vertikal strek mellom «over» og «hovedet» markerer sannsynligvis at Ibsen ønsket at ordet skulle særskrives.] de strænge-
re historiske overleveringer fra den-
ne fjerne tidsalder fængslede mig
ikke; jeg kunde dengang ikke for
mine digteriske øjemed gøre nogen
dramatisk brug af stridighederne
mellem konger og høvdinger, mel-
lem partier og flokke. Det skulde
først komme senere.
til selve sagatiden. Men kongesa-
gaerne og over hovedet[HIS: En vertikal strek mellom «over» og «hovedet» markerer sannsynligvis at Ibsen ønsket at ordet skulle særskrives.] de strænge-
re historiske overleveringer fra den-
ne fjerne tidsalder fængslede mig
ikke; jeg kunde dengang ikke for
mine digteriske øjemed gøre nogen
dramatisk brug af stridighederne
mellem konger og høvdinger, mel-
lem partier og flokke. Det skulde
først komme senere.
Derimod fandt jeg i rigt mål i
de islandske ætte-sagaer, hvad jeg
behøvede som menneskelig iklæd-
ning for de stemninger, forestillin-
ger og tanker, der dengang opfyld-
te, eller i al fald mere eller min-
dre klart foresvævede mig. Disse gam-
melnordiske literære bidrag til
vor sagatids personalhistorie hav-
de jeg hidtil ikke kendt, knapt nok
hørt dem nævne. Da faldt mig ved
et tilfælde N. M. Petersens, i al
fald for sprogtonens vedkommen-
de, fortræffelige oversættelse i hæn-
de. Ud fra disse ætte-krøniker med
deres vekslende forhold og optrin
mellem mand og mand, mellem
kvinde og kvinde, over hovedet mel-
lem menneske og menneske, slog
mig et personligt, fyldigt, levende
livsindhold imøde; og ud af den-
ne min leven sammen med alle
disse afsluttede, enkelte, person-
lige kvinder og mænd fremstod i
min tanke det første rå, tågede
udkast til «Hærmændene på Hel-
geland».
de islandske ætte-sagaer, hvad jeg
behøvede som menneskelig iklæd-
ning for de stemninger, forestillin-
ger og tanker, der dengang opfyld-
te, eller i al fald mere eller min-
dre klart foresvævede mig. Disse gam-
Faksimile
XV.
melnordiske literære bidrag til
vor sagatids personalhistorie hav-
de jeg hidtil ikke kendt, knapt nok
hørt dem nævne. Da faldt mig ved
et tilfælde N. M. Petersens, i al
fald for sprogtonens vedkommen-
de, fortræffelige oversættelse i hæn-
de. Ud fra disse ætte-krøniker med
deres vekslende forhold og optrin
mellem mand og mand, mellem
kvinde og kvinde, over hovedet mel-
lem menneske og menneske, slog
mig et personligt, fyldigt, levende
livsindhold imøde; og ud af den-
ne min leven sammen med alle
disse afsluttede, enkelte, person-
lige kvinder og mænd fremstod i
min tanke det første rå, tågede
udkast til «Hærmændene på Hel-
geland».
Hvor meget der af enkelthederne
udformede sig i mig, ved jeg ikke læn-
ger at opgive. Men jeg husker godt at
de to skikkelser, jeg først fik øje på,
var de to kvinder, som senere blev
til Hjørdis og Dagny. Et stort gilde
med æggende og skæbnesvangre sam-
menstød skulde der være i stykket.
For øvrigt vilde jeg af karakterer, li-
denskaber og indbyrdes forhold opta-
ge alt det, der forekom mig at være
mest typisk for sagalivet. Med et ord,
– hvad der i Vølsungasagaen var ble-
vet episk omdigtet, vilde jeg, drama-
tisk, ligefrem gengive.
udformede sig i mig, ved jeg ikke læn-
ger at opgive. Men jeg husker godt at
de to skikkelser, jeg først fik øje på,
var de to kvinder, som senere blev
Faksimile
XVI.
til Hjørdis og Dagny. Et stort gilde
med æggende og skæbnesvangre sam-
menstød skulde der være i stykket.
For øvrigt vilde jeg af karakterer, li-
denskaber og indbyrdes forhold opta-
ge alt det, der forekom mig at være
mest typisk for sagalivet. Med et ord,
– hvad der i Vølsungasagaen var ble-
vet episk omdigtet, vilde jeg, drama-
tisk, ligefrem gengive.
Nogen hel, sammenhængende plan
udkastede jeg vel ikke dengang. Dog
stod det klart for mig, at et sådant
skuespil var det første, som nu skul-
de skrives.
udkastede jeg vel ikke dengang. Dog
stod det klart for mig, at et sådant
skuespil var det første, som nu skul-
de skrives.
Men så kom der adskilligt imel-
lem. Det meste deraf var vel af per-
sonlig natur og formodentlig det
stærkest og nærmest afgørende;
men jeg tror nok, det heller ikke
var ganske uden betydning at jeg
just på den tid beskæftigede mig
med indgående at studere Land-
stads samling af «Norske folkevi-
ser», der var udkommet et par år
i forvejen. De stemninger, jeg dengang
befandt mig i, forligedes bedre med
middelalderens literære romantik
end med sagaens kendsgerninger,
bedre med verseformen end med
prosastilen, bedre med det sprog-
musikalske element i kæmpevisen,
end med det karakteriserende i sa-
gaen.
lem. Det meste deraf var vel af per-
sonlig natur og formodentlig det
stærkest og nærmest afgørende;
men jeg tror nok, det heller ikke
var ganske uden betydning at jeg
just på den tid beskæftigede mig
med indgående at studere Land-
stads samling af «Norske folkevi-
ser», der var udkommet et par år
Faksimile
XVII.
i forvejen. De stemninger, jeg dengang
befandt mig i, forligedes bedre med
middelalderens literære romantik
end med sagaens kendsgerninger,
bedre med verseformen end med
prosastilen, bedre med det sprog-
musikalske element i kæmpevisen,
end med det karakteriserende i sa-
gaen.
Således skede det, at det første
formløst gærende udkast til trage-
dien «Hærmændene på Helgeland»
foreløbig forvandlede sig til det ly-
riske drama «Gildet på Solhaug».
formløst gærende udkast til trage-
dien «Hærmændene på Helgeland»
foreløbig forvandlede sig til det ly-
riske drama «Gildet på Solhaug».
De to kvindeskikkelser, plejesøstre-
ne Hjørdis og Dagny i den påtænkte
tragedie blev til søstrene Margit og
Signe i det fuldførte lyriske drama.
Disse to sidstnævntes afstamning fra de
to sagakvinder, vil let falde i øjnene,
når der først gøres opmærksom derpå.
Slægtsligheden er umiskendelig Trage-
diens den gang kun løst planlagte helt,
den vidt berejste og ved fremmede kon-
gehoffer vel modtagne høvding, vi-
kingen Sigurd, omformede sig til rid-
dersmanden og sangeren Gudmund
Alfsøn, der også har færdedes længe
i fremmede lande og levet i kongens
gård. Hans stilling mellem de to sø-
stre blev ændret i overensstemmelse
med de forandrede tidsomstændighe-
der og forholde; men begge søstrenes
stilling lige over for ham forblev væ-
sentlig den samme, som i den oprin-
delig påtænkte og senere fuldførte
tragedie. Det skæbnesvangre gilde,
som det i mit første udkast havde væ-
ret mig så magtpåliggende at male,
blev i dramaet den skueplads, på
hvilken personerne helt igennem op-
trådte; det blev den baggrund, imod
hvilken handlingen hævede sig frem
og meddelte det samlede billede den
grundstemning, jeg havde tilsigtet.
Stykkets afslutning dæmpedes og
formildedes visst nok i overensstem-
melse med dets art som drama og
ikke tr{ <...> }agedi{ <...> }e; men mellem ret-
troen{ed}de æstetikere turde der kanske
alligevel kunne tvistes om, hvor vidt
der i denne afslutning ikke er blevet
tilbage et drag af uformidlet tragik
som et vidnesbyrd om dramaets ud-
spring.
ne Hjørdis og Dagny i den påtænkte
tragedie blev til søstrene Margit og
Signe i det fuldførte lyriske drama.
Disse to sidstnævntes afstamning fra de
to sagakvinder, vil let falde i øjnene,
når der først gøres opmærksom derpå.
Slægtsligheden er umiskendelig Trage-
diens den gang kun løst planlagte helt,
den vidt berejste og ved fremmede kon-
gehoffer vel modtagne høvding, vi-
Faksimile
XVIII.
kingen Sigurd, omformede sig til rid-
dersmanden og sangeren Gudmund
Alfsøn, der også har færdedes længe
i fremmede lande og levet i kongens
gård. Hans stilling mellem de to sø-
stre blev ændret i overensstemmelse
med de forandrede tidsomstændighe-
der og forholde; men begge søstrenes
stilling lige over for ham forblev væ-
sentlig den samme, som i den oprin-
delig påtænkte og senere fuldførte
tragedie. Det skæbnesvangre gilde,
som det i mit første udkast havde væ-
ret mig så magtpåliggende at male,
blev i dramaet den skueplads, på
hvilken personerne helt igennem op-
trådte; det blev den baggrund, imod
hvilken handlingen hævede sig frem
og meddelte det samlede billede den
grundstemning, jeg havde tilsigtet.
Stykkets afslutning dæmpedes og
formildedes visst nok i overensstem-
melse med dets art som drama og
ikke tr{ <...> }agedi{ <...> }e; men mellem ret-
troen{ed}de æstetikere turde der kanske
Faksimile
XIX.
alligevel kunne tvistes om, hvor vidt
der i denne afslutning ikke er blevet
tilbage et drag af uformidlet tragik
som et vidnesbyrd om dramaets ud-
spring.
Herpå skal jeg imidlertid ikke vi-
dere indlade mig. Jeg har kun vil-
let hævde og fastslå at det forelig-
gende skuespil, lige så fuldt som alle
mine øvrige dramatiske arbejder, er
et naturnødvendigt udslag af min
livsgang på et bestemt punkt. Det er
opstået indenfra og ikke formedelst
nogen ydre påvirkning eller indfly-
delse.
dere indlade mig. Jeg har kun vil-
let hævde og fastslå at det forelig-
gende skuespil, lige så fuldt som alle
mine øvrige dramatiske arbejder, er
et naturnødvendigt udslag af min
livsgang på et bestemt punkt. Det er
opstået indenfra og ikke formedelst
nogen ydre påvirkning eller indfly-
delse.
Således og ikke anderledes hæn-
ger det sammen med tilblivelsen af
«Gildet på Solhaug».
Rom, i April 1883.
Henrik Ibsen.
ger det sammen med tilblivelsen af
«Gildet på Solhaug».
Faksimile
Faksimile
1.
Gildet på Solhaug.
Faksimile
Personerne:
Bengt Gautesøn, herre til Solhaug.
Margit, hans hustru.
Signe, hendes søster.
Gudmund Alfsøn, deres frænde.
Knut Gæsling, kongens foged.
Erik fra Hægge, hans ven.
En huskarl.
En anden huskarl.
Kongens sendebud.
En gammel mand.
En pige.
Gæster, herrer og fruer.
Mænd
i Knut Gæslings følge.
Karle og piger
på Solhaug.
(Handlingen foregår på Solhaug i
det fjortende århundrede.)
det fjortende århundrede.)
Faksimile
Første akt.
(En stadselig stue med dør i bag-
grunden og på begge sidevæggene.
Foran tilhøjre et karnap-vindu med
små, runde, blyindfattede ruder, og
ved vinduet et bord med en mængde
kvindesmykker. Langs væggen tilven-
stre et større bord med sølvkruse, bæ-
gre og drikkehorn. Døren i baggrun-
den fører ud til en åben svalegang,
hvorigennem ses et vidt fjordland-
skab.)
grunden og på begge sidevæggene.
Foran tilhøjre et karnap-vindu med
små, runde, blyindfattede ruder, og
ved vinduet et bord med en mængde
kvindesmykker. Langs væggen tilven-
stre et større bord med sølvkruse, bæ-
gre og drikkehorn. Døren i baggrun-
den fører ud til en åben svalegang,
hvorigennem ses et vidt fjordland-
skab.)
(Bengt Gautesøn, fru Margit, Knut
Gæsling og Erik fra Hægge sidder om
drikkebordet tilvenstre . I baggrunden
dels sidder dels står Knuts mænd; et
par ølboller går rundt mellem dem.
Langt borte høres kirkeklokker, som
ringer til højmesse.)
Gæsling og Erik fra Hægge sidder om
drikkebordet tilvenstre . I baggrunden
dels sidder dels står Knuts mænd; et
par ølboller går rundt mellem dem.
Langt borte høres kirkeklokker, som
ringer til højmesse.)
Erik
(rejser sig op ved bordet.)
Faksimile
Og nu, kort og godt, hvad svar har
I at give mig på mit ærend som
Knut Gæslings bejlermand?
I at give mig på mit ærend som
Knut Gæslings bejlermand?
Bengt
(skotter urolig til sin hustru.)
Ja, jeg – jeg tænker nu – (da hun
tier.) Hm, Margit, lad os først hø-
re, hvad du mener.
tier.) Hm, Margit, lad os først hø-
re, hvad du mener.
Margit
(står op.)
Herr Knut Gæsling, – det var mig læn-
ge vitterligt, hvad Erik fra Hægge nys
fremsatte om eder. Jeg ved fuldt vel
at I stammer fra en berømmelig
slægt; I er rig på gods og guld, og
vor kongelige herre er eder synder-
lig bevågen.
ge vitterligt, hvad Erik fra Hægge nys
fremsatte om eder. Jeg ved fuldt vel
at I stammer fra en berømmelig
slægt; I er rig på gods og guld, og
vor kongelige herre er eder synder-
lig bevågen.
Bengt
(til Knut.)
Synderlig bevågen, – det siger jeg
også.
også.
Margit
.Og visseligen kunde ikke min sø-
ster kåre sig nogen gævere husbond –
ster kåre sig nogen gævere husbond –
Bengt
.Ingen gævere; det er lige det
samme, som jeg tænker.
samme, som jeg tænker.
Bengt
(ængstelig og halv sagte.)
Men, – men, min kære hustru –
Knut
(springer op.)
Ja så, fru Margit! I
mener
at e-
ders søster –?
ders søster –?
Bengt
(søger at berolige ham.)
Nej vent, Knut Gæsling! Vent nu. I
må forstå os ret.
må forstå os ret.
Margit
.Så lidet kan mine ord krænke jer.
Min søster kender eder jo kun af de
viser, som er gjort om eder, – og de vi-
ser klinger ilde for høviske øren.
Min søster kender eder jo kun af de
viser, som er gjort om eder, – og de vi-
ser klinger ilde for høviske øren.
Eders fædres gård er et utrygt hjem
mellem alle de vilde gæster.
Både nat og dag har I gilde med dem.
Krist hjælpe den ungmø, I fæster!
Krist hjælpe den ungmø, I lokker med
guld
med gods eller grønne skove; –
snart vil I se hende sorrigfuld
at længes, under muldet at sove.
Erik
.Nu ja – sandt nok – Knut Gæsling
lever noget vildt og ustyrligt. Men
sligt ændrer sig let, når han får sig
en hustru i gården.
Faksimile
lever noget vildt og ustyrligt. Men
sligt ændrer sig let, når han får sig
en hustru i gården.
Knut
.Og vel skal I mærke jer dette, fru
Margit. Det kan være en uge siden
at jeg var til drikkegilde på Hægge
hos Erik, som her står. Øllet var stærkt;
og da det led ud på kvelden gjorde jeg
jeg det løfte, at Signe, eders fagre søster,
skulde vorde min viv før året var om-
me. Aldrig skal det siges Knut Gæs-
ling på, at han har brudt noget løfte.
Derfor ser I selv at I må kåre mig
til eders {h}søsters husbond, – enten med
det gode eller med det onde.
Margit. Det kan være en uge siden
at jeg var til drikkegilde på Hægge
hos Erik, som her står. Øllet var stærkt;
og da det led ud på kvelden gjorde jeg
jeg det løfte, at Signe, eders fagre søster,
skulde vorde min viv før året var om-
me. Aldrig skal det siges Knut Gæs-
ling på, at han har brudt noget løfte.
Derfor ser I selv at I må kåre mig
til eders {h}søsters husbond, – enten med
det gode eller med det onde.
Margit
.Før det skal ske, vil jeg ikke fordølge,
I må skille jer af med jert ravende følge.
I må ikke længer med skrig og med larm
jage rundt bygden tilhest og i karm;
I må døve den gru, som langvejs står
af Knut Gæslings komme til bryllupsgård.
Høvisk må I te jer, når I rider til gilde;
øksen skal I hjemme bag stuedøren stille; –
I
ved
, den sidder løs i jer hånd, når mjød
og øl har gjort jer panden fortumlet og rød.
Ærbare kvinder skal I lade med fred;
Faksimile
lad hvermand beholde sit eje;
I må ikke frækt skikke nogen den besked,
at hvis han er klog, så tar han ligskjorten
med
når han færdes på eders veje.
Og arter I jer sådan til året går ud,
så kunde I nok vinde jer min søster til brud.
Knut
(med indædt harme.)
I
ved
snildt at belægge eders ord, fru
Margit. For sandt – I burde være præst
og ikke eders husbonds frue.
Margit. For sandt – I burde være præst
og ikke eders husbonds frue.
Bengt
.Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg
også –
også –
Knut
(uden at agte på ham.)
Men vel skal I mærke jer, at havde en
våbenfør mand talt mig til på slig vis
som I, så –
våbenfør mand talt mig til på slig vis
som I, så –
Bengt
.Nej men hør nu, Knut Gæsling, – I må
forstå os!
forstå os!
Knut
(som før.)
Nu, kort og godt, så skulde han
fornum-
met at øksen sidder mig løs i hånden,
som I fornylig sagde.
met at øksen sidder mig løs i hånden,
som I fornylig sagde.
Der har vi det! Margit, Margit, det-
te her går aldrig godt.
te her går aldrig godt.
Margit
(til Knut.)
I bad om ærligt svar, og det har jeg gi-
vet jer.
vet jer.
Knut
.Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det
så nøje med jer, fru Margit. I har
mere kløgt, end alle vi andre tilhobe.
Der er min hånd; – kan hænde der er
skælig grund for alle de hvasse ord,
I sagde mig.
så nøje med jer, fru Margit. I har
mere kløgt, end alle vi andre tilhobe.
Der er min hånd; – kan hænde der er
skælig grund for alle de hvasse ord,
I sagde mig.
Margit
.Det må jeg lide; nu er I jo alt på god
vej til at bedre jer. Og hør så et ord til.
Vi holder gilde her på Solhaug idag.
vej til at bedre jer. Og hør så et ord til.
Vi holder gilde her på Solhaug idag.
Knut
.Gilde?
Bengt
.Ja, herr Gæsling. I skal vide, det er
vor bryllupsdag; idag for tre år siden
blev jeg fru Margits mand.
vor bryllupsdag; idag for tre år siden
blev jeg fru Margits mand.
Margit
(utålmodig, afbrydende.)
Som jeg sagde, vi holder gilde idag.
Når I nu kommer fra kirken og har
røgtet eders øvrige ærender, så rider
I hid igen og tager del i laget. I kan
da lære min søster at kende.
Når I nu kommer fra kirken og har
Faksimile
3.
røgtet eders øvrige ærender, så rider
I hid igen og tager del i laget. I kan
da lære min søster at kende.
Knut
.Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog
var det ikke for at søge kirken, jeg
red herned imorges. Min rejse gæl-
der Gudmund Alfsøn, eders frænde.
var det ikke for at søge kirken, jeg
red herned imorges. Min rejse gæl-
der Gudmund Alfsøn, eders frænde.
Margit
(studser.)
Ham! Min frænde? Hvor vil I sø-
ge ham?
ge ham?
Knut
.Hans gård ligger jo bag næsset, på den
anden side af fjorden.
anden side af fjorden.
Margit
.Men han selv færdes langvejs herfra.
Erik
.Sig ikke det; han turde være nærme-
re, end I tænker.
re, end I tænker.
Knut
(hvisker.)
Ti stille!
Margit
.Nærmere? Hvad mener I?
Knut
.Har I da ikke hørt, at Gudmund Alf-
søn er kommen tilbage til landet igen?
Han fulgte med kansleren Audun
af Hægranæs, som var sendt til
Frankrig for at hente vor nye dron-
ning.
søn er kommen tilbage til landet igen?
Faksimile
Han fulgte med kansleren Audun
af Hægranæs, som var sendt til
Frankrig for at hente vor nye dron-
ning.
Margit
.Det er ret nok; men kongens bryllup
holdes i disse dage med stor pragt
i Bergen, og der er Gudmund Alf-
søn med.
holdes i disse dage med stor pragt
i Bergen, og der er Gudmund Alf-
søn med.
Bengt
.Ja, og der kunde vi også have været med,
såfremt min hustru havde villet.
såfremt min hustru havde villet.
Erik
(sagte til Knut.)
Fru Margit
ved
da
ikke
at –?
Knut
(sagte.)
Det synes så; men lad dig ikke mærke
med noget. (højt.) Nu ja, fru Margit,
jeg får lige fuldt tage afsted på lykke
og fromme; ved kveldstid kommer jeg
igen.
med noget. (højt.) Nu ja, fru Margit,
jeg får lige fuldt tage afsted på lykke
og fromme; ved kveldstid kommer jeg
igen.
Margit
.
O Og da får I vise, om I mægter at
styre jert vilde sind.
styre jert vilde sind.
Bengt
.Ja, mærk jer det.
Margit
.I rører ikke eders økse; hører I,
Knut Gæsling!
Knut Gæsling!
Bengt
.Faksimile
Hverken eders økse eller eders kniv
eller hvad { <...> }andet værge, I bærer hos
jer.
eller hvad { <...> }andet værge, I bærer hos
jer.
Margit
.Thi da kan I ingensinde håbe på
noget svogerskab med mig.
noget svogerskab med mig.
Bengt
.Nej, det har vi fast bestemt os til.
Knut
(til Margit.)
Vær I bare tryg.
Bengt
.Og når vi har bestemt os til noget,
så står det fast.
så står det fast.
Knut
.Det kan jeg lide, herr Bengt Gaute-
søn. Jeg har det på samme sæt; og
jeg har nu engang drukket på svo-
gerskab mellem os. I får se til, om
ikke jeg også holder fast ved mit
ord. – Guds fred til ikveld!
søn. Jeg har det på samme sæt; og
jeg har nu engang drukket på svo-
gerskab mellem os. I får se til, om
ikke jeg også holder fast ved mit
ord. – Guds fred til ikveld!
(Han og Erik går med mændene
ud i baggrunden. Bengt følger dem
til døren. Klokkeringningen er i-
midlertid ophørt.)
ud i baggrunden. Bengt følger dem
til døren. Klokkeringningen er i-
midlertid ophørt.)
Bengt
(kommer tilbage.)
Det bares mig for, som han trued
os
da han gik.
da han gik.
Faksimile
Margit
(tankespredt.)
Ja, sådan lod det.
Bengt
.Knut Gæsling er ikke god at kom-
me ud for. Og når jeg tænker mig
om, så gav vi ham også altfor man-
ge umilde ord. Nå, lad os ikke grub-
le over den sag. Idag må vi være
lystige, Margit! Og det, mener jeg, vi
har god grund til begge to.
me ud for. Og når jeg tænker mig
om, så gav vi ham også altfor man-
ge umilde ord. Nå, lad os ikke grub-
le over den sag. Idag må vi være
lystige, Margit! Og det, mener jeg, vi
har god grund til begge to.
Margit
(smiler tungt.)
Ja, tilvisse!
Bengt
.Jeg var ikke ganske
ung
da jeg bejled
til dig, det er sandt. Men den rigeste
mand på mange, mange mile, det
ved jeg da visst at jeg var. Du var en
fager ungmø, af ædel slægt; men med-
giften skulde ikke friste nogen frier.
til dig, det er sandt. Men den rigeste
mand på mange, mange mile, det
ved jeg da visst at jeg var. Du var en
fager ungmø, af ædel slægt; men med-
giften skulde ikke friste nogen frier.
Margit
(hen for sig.)
Og dog var jeg dengang så rig.
Bengt
.Hvad sagde du, min hustru?
Margit
Å, intet, intet. (går over mod højre.)
Jeg vil pynte mig med perler og ringe.
Det er jo min glædesfest ikveld.
Jeg vil pynte mig med perler og ringe.
Faksimile
4.
Det er jo min glædesfest ikveld.
Bengt
.Slig tale tykkes jeg vel om. Lad mig se,
du klæder dig i din bedste stads, så vo-
re gæster kan sige: lyksalig hun, som
fik Bengt Gautesøn til husbond. –
Men nu må jeg ud i madburet; der
er fuldt op at tage vare på idag.
(han går ud til venstre.)
du klæder dig i din bedste stads, så vo-
re gæster kan sige: lyksalig hun, som
fik Bengt Gautesøn til husbond. –
Men nu må jeg ud i madburet; der
er fuldt op at tage vare på idag.
Margit
(synker segner ned i en stol ved bor-
det til højre.)
Vel var
det,
han gik. Når jeg ser ham
herinde,
det er mig som blodet holdt op at rinde;
det er som en kold, en knugende magt
havde sig rundt om mit hjerte lagt.
{
<...>
}(med frembrydende tårer.)
Han er min husbond! Jeg er hans viv!
Hvorlænge varer et menneskes liv?
Gud fri mig, – kanhænde halvhundrede år; –
og jeg – i det tre og tyvende går!
(roligere, efter en kort taushed.)
Det er tungt at sukke bag gylden mur;
det er tungt at sidde så længe i bur.
(famler tankespredt mellem smykker-
ne og begynder at pynte sig.)
Med perler og ringe alt som
bedst
han
bad
at jeg smykke mig skulde.
Faksimile
Det var mig en gladere
bryllupsfest
om jeg stædtes til ro under mulde.
(afbrydende.)
Dog, jeg vil ikke mere tænke derpå;
jeg kender en vise, som kan sorgen forslå.
(hun synger.)
Bergkongen red sig under ø;
– så klageligt rinde mine dage –
vilde han fæste den væne mø.
– ret aldrig du kommer tilbage –
Bergkongen red til herr Håkons gård;
– så klageligt rinde mine dage –
liden Kirsten stod ude, slog ud sit hår.
– ret aldrig du kommer tilbage –
Bergkongen fæsted den væne viv;
– {r<...>
}så klageligt rinde mine dage –
han spændte en sølvgjord omkring hendes liv.
– ret aldrig du kommer tilbage –
Bergkongen fæsted den liljevånd
– så klageligt rinde mine dage –
med femten guldringe til hver hendes hånd.
– ret aldrig du kommer tilbage –
Tre sommere gik, og der gik vel fem;
Faksimile
– så klageligt rinde mine dage –
Kirsten sad i berget i alle dem.
– ret aldrig du kommer tilbage –
Fem sommere gik, og der gik vel ni;
– så klageligt rinde mine dage –
liden Kirsten så ikke solen i li.
– ret aldrig du kommer
tilbage.
Dalen har blomster og fuglesang;
– så klageligt rinde mine dage –
i berget er der guld og en nat
så
lang.
ret
aldrig du kommer tilbage –
(hun rejser sig og går henover gulvet.)
Den vise sang Gudmund så mangen kveld,
da han var hos min fader hjemme.
Der er noget deri, – jeg
ved
ikke selv, –
der er noget, som jeg aldrig kunde glemme;
der er noget, som mægtigt fyldte min hu, –
som jeg aldrig forstod, – som jeg grubler på endnu.
(forfærdet, standser.)
Røde guldringe! Beltet om mit liv –!
Med guld var det bergkongen fæsted sin viv!
(fortvilet; synker ned på en bænk ved
bordet til venstre.)
Ve mig! Selv er jeg bergkongens brud!
Og ingen – ingen kommer for at løse mig ud.
Faksimile
(Signe, glædestrålende, kommer løben-
de ind fra baggrunden.)
de ind fra baggrunden.)
Signe
(råber.)
Margit, Margit, – han kommer!
Margit
(springer op.)
Kommer? Hvem kommer?
Signe
.Gudmund, vor frænde!
Margit
.Gudmund Alfsøn! Her! Hvor kan du
tro –?
tro –?
Signe
.Å, jeg er viss på det.
Margit
(går over mod højre.)
Gudmund Alfsøn er med til bryllups-
gildet i kongsgården; det ved du lige
så godt som jeg.
gildet i kongsgården; det ved du lige
så godt som jeg.
Signe
.Kan være; men endda så er jeg sik-
ker på, det var ham.
ker på, det var ham.
Margit
.Har du da set
ham.
Signe
.Å nej, nej; men nu skal du høre –
Signe
.Det var sig årle, da klokkerne klang,
mig lysted at ride til kirke;
de vildene fugle kviddred og sang
alt mellem siljer og birke.
Der var en gammen i luft og i li;
kirketiden fast var omme;
thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti
mig vinked hver rosenblomme.
Jeg trådte så tyst på kirkegulvet ind;
præsten
stod højt i koret;
han sang og læste; med andagt i sind
lytted mænd og kvinder til ordet.
Da hørtes en røst over fjorden blå;
mig
tyktes
at alle de billeder små
vendte sig om for at lytte derpå.
Margit
.Hvad mere? Signe, – tal ud, tal ud!
Signe
.Det var som et dybt, et ufatteligt bud
maned mig udenfor kirkens mur
over hej og dal, gennem li og ur.
Mellem hvide birke jeg lyttende skred;
jeg vandrede fast som i drømme;
øde stod bag mig det hellige sted;
thi
præst
og kirkefolk vandrede med,
mens det koglende kvad monne strømme.
Faksimile
Der var så stille på kirkesti;
mig
tyktes
at fuglene lytted i li,
at lærken daled og gøken taug,
og at det svared fra fjeld og haug.
Margit
.Bliv ved!
Signe
.Da korsed sig mand og kvinde;
(med hænderne mod brystet.)
men sælsomme tanker steg op herinde.
Fuldt vel jeg kendte den dejlige sang;
Gudmund har sunget den mangen gang;
Gudmund har sunget den mangen kveld, –
og
,
alt, hvad han har sunget, det mindes jeg vel.
Margit
.Og du tror, det skulde være –?
Signe
.Jeg
ved
det så visst!
Tro mig, mit ord skal du sande.
(leende.)
Kommer ikke hver en liden sangfugl tilsidst
igen fra de fremmede lande?
Jeg
ved
ikke selv, – men jeg er så glad –!
Der falder mig ind –. Margit,
ved
du hvad?
Hans harpe har hængt så længe
på væggen derinde. Jeg vil tage den ned;
jeg vil pudse den blank og stille den beredt
og stemme dens gyldne strænge.
Faksimile
Margit
(åndsfraværende.)
Gør, som dig lyster –
Signe
(bebrejdende.)
Det er ikke ret.
(omfavner hende.)
Når Gudmund kommer, vil du atter vorde let
tilsinds, som da Signe var liden.
Margit
(hen for sig.)
Så mangt har forandret sig
siden –
Signe
.Margit, du skal være fro og glad{
?
}!
Har du ikke terner og svende?
I dit kammer hænger kostelige klæder på rad.
Å Krist, hvilken rigdom uden ende!
Om dagen kan du ride dig i lunden sval,
at vejde den vilde rå;
om natten kan du sove i fruersal
på silkebolsterne blå.
Margit
(ser mod karnappet.)
Og han skulde komme til Solhaug som gæst!
Signe
.Hvad siger du?
Margit
(vender sig.)
Faksimile
Intet. – Gå; smyk dig som bedst.
Min lykke, den, du så lydt monne prise,
kunde times dig selv.
Signe
.Hvad mener du vel?
Margit
(stryger hendes hår.)
Jeg mener –; nu ja, det vil sig jo vise –;
jeg mener, – hvis en bejler red sig hid
ikveld –?
Signe
.En bejler? Til hvem?
Margit
.Til dig.
Signe
(med latter.)
Til mig?
Å, da er han kommen på den urette vej.
Margit
.Hvad vilde du svare, hvis høvisk han bad
om din tro?
Signe
.Jeg vilde svare, jeg er for glad
til at tænke på bejlere eller på sligt.
Margit
.Men hvis han var mægtig? Hvis hans hus var rigt?
Signe
.Å, var han end konge, med hallen fuld
af dyre klæder og røden guld,
Faksimile
6.
det skulde så lidet mig friste.
{n}Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv,
med sommer og sol og den susende elv,
med dig og de fugle på kviste.
Kære søster min, – her vil jeg bygge og bo;
og at skænke nogen bejler min hånd og min tro,
dertil har jeg ikke tid; dertil er jeg for fro!
(hun iler syngende ud til venstre.)
Margit
(efter et ophold.)
Gudmund Alfsøn skulde komme hid?
Hid – til Solhaug? Nej, nej, det kan ik-
ke være. – Signe havde hørt ham syn-
ge, sagde hun. Når jeg hørte granerne
suse dybt derinde i skoven, når jeg hør-
te fossen rulle og fuglene lokke i træ-
toppene, da bares det mig tidt nok for,
som om Gudmunds kvæder blanded
sig alt imellem. Og dog var han lang-
vejs herfra. – Signe har skuffet sig
selv. Gudmund kommer ikke.
Hid – til Solhaug? Nej, nej, det kan ik-
ke være. – Signe havde hørt ham syn-
ge, sagde hun. Når jeg hørte granerne
suse dybt derinde i skoven, når jeg hør-
te fossen rulle og fuglene lokke i træ-
toppene, da bares det mig tidt nok for,
som om Gudmunds kvæder blanded
sig alt imellem. Og dog var han lang-
vejs herfra. – Signe har skuffet sig
selv. Gudmund kommer ikke.
Bengt
(i hastværk, fra baggrunden, råber:)
En uventet gæst, min hustru!
Margit
.Og hvem?
Bengt
.Gudmund Alfsøn, din frænde! (rå-
ber ud gennem døren til højre.) Det
bedste gæstekammer må holdes rede –
og det på stand!
Faksimile
ber ud gennem døren til højre.) Det
bedste gæstekammer må holdes rede –
og det på stand!
Margit
.Han er da alt på gården?
Bengt
(ser ud gennem svalegangen.)
Ikke så lige endnu; men længe vil det
ikke vare. (råber ud til højre igen.) Den
snittede egeseng med dragehovederne!
(går hen til Margit.) Hans våbendra-
ger bragte bud og hilsen fra ham; selv
følger han efter.
ikke vare. (råber ud til højre igen.) Den
snittede egeseng med dragehovederne!
(går hen til Margit.) Hans våbendra-
ger bragte bud og hilsen fra ham; selv
følger han efter.
Margit
.Hans våbendrager? Kommer han
hid med våbendrager?
hid med våbendrager?
Bengt
Ja, det skulde jeg vel mene. En våben-
drager og sex rustede mænd er hos ham.
Nå ja, Gudmund Alfsøn er jo også en
helt anden mand nu, end dengang han
drog ud på langfærd. Men jeg må ned
og tage imod ham. (råber ud.) Læg
gyldenlæders-sadlen på min hest!
Og glem ikke bidslet med ormehoveder-
ne! (ser ud i baggrunden.) Au, der
er han alt ved ledet! Nå, så min stav
da; min sølvknappede stav! Slig en
herre, – Krist fri mig – ham må[HIS: å mangler bolle] vi ta-
ge imod med ære, – med stor ære!
(han går skyndsomt ud i baggrunden.)
drager og sex rustede mænd er hos ham.
Nå ja, Gudmund Alfsøn er jo også en
helt anden mand nu, end dengang han
drog ud på langfærd. Men jeg må ned
og tage imod ham. (råber ud.) Læg
gyldenlæders-sadlen på min hest!
Og glem ikke bidslet med ormehoveder-
ne! (ser ud i baggrunden.) Au, der
er han alt ved ledet! Nå, så min stav
da; min sølvknappede stav! Slig en
Faksimile
herre, – Krist fri mig – ham må[HIS: å mangler bolle] vi ta-
ge imod med ære, – med stor ære!
Margit
(grublende.)
Han vandred fra bygden som den fattigste ˹svend.˺
Nu kommer han med væbner og med rustede ˹mænd.˺
Hvad vil han? Er det hans agt at se,
om bittert jeg nages af kummer og ve?
Lyster det ham at prøve og friste,
hvad jeg mægter at
bære
før hjertet må briste?
Mener
han
at –? Ah, prøv kun derpå;
så ringe en fryd skal du deraf få!
(hun vinker ud gennem døren til højre.)
(Tre piger kommer ind i stuen.)
Margit
.I høre mig vel, mine terner små{!};
I bringe mig på stand min silkekåbe blå.
I følge mig flugs i fruerstuen ind,
at klæde mig høvisk i fløjel og skind.
To af je{g}r skal klæde mig i skarlag og mår,
den tredje skal vinde perler i mit hår.
I bære mig alle mine smykker di{g}d {in}ud!
(Pigerne går med smykkeskrinene
ud til venstre.)
ud til venstre.)
Margit
.Så vil jeg! Margit er jo bergkongens brud.
Vel! Jeg får at bære mit kongelige skrud.
Faksimile
(Bengt fører Gudmund Alfsøn ind
gennem svalegangen i baggrunden.)
gennem svalegangen i baggrunden.)
Bengt
.Og endnu en gang, – hil eder under
Solhaugs tag, min hustrus frænde!
Solhaugs tag, min hustrus frænde!
Gudmund
.Jeg takker jer. Og hvordan går det
hende? Hun lider dog vel i alle
måder vil jeg tro?
hende? Hun lider dog vel i alle
måder vil jeg tro?
Bengt
.Ja, det kan I sværge på, hun gør. Der
fattes hende intet. Hele fem terner kan
hun byde og råde over; en fuldt sadlet
ganger står rede, så snart det kun lyster
hende. Nå, snart sagt, så har hun alt,
hvad en høvisk kvinde kan begære for
at være fornøjet i sine kår.
fattes hende intet. Hele fem terner kan
hun byde og råde over; en fuldt sadlet
ganger står rede, så snart det kun lyster
hende. Nå, snart sagt, så har hun alt,
hvad en høvisk kvinde kan begære for
at være fornøjet i sine kår.
Gudmund
.Og Margit, – hun er da vel fornøjet?
Bengt
.Gud og hver mand skulde tro, hun
måtte være det; men, sælsomt nok –
måtte være det; men, sælsomt nok –
Gudmund
.Hvad mener I?
Bengt
.Ja, enten I nu vil tro det eller ikke,
så bæres det mig for, at Margit var lysti-
gere til sinde alt imens hn hun le-
ved i fattige kår, end siden hun
blev frue på Solhaug.
så bæres det mig for, at Margit var lysti-
Faksimile
7.
gere til sinde alt imens hn hun le-
ved i fattige kår, end siden hun
blev frue på Solhaug.
Gudmund
(hen for sig.)
Jeg vidste det jo nok; sådan måtte
det gå.
det gå.
Bengt
.Hvad siger I, frænde?
Gudmund
.Jeg siger, højligen undrer mig, hvad
I fortæller om eders hustru.
I fortæller om eders hustru.
Bengt
.Ja, mener I ikke, det går mig lige
så? Jeg vil aldrig gælde for en ær-
lig herremand mere, dersom jeg skøn-
ner, hvad hun yderligere kan ønske
sig. Jeg er om hende så lang dagen
er; og ingen skal kunne sige mig
på, at jeg holder hende strængt; alt
tilsyn med hus og gård har jeg taget
på mig; og ikke desmindre –. Nå, I
var jo altid en lystig svend; jeg tænker
nok, I bringer solskin med jer. Hys;
der kommer fru Margit! Lad jer
ikke mærke med, at jeg –
så? Jeg vil aldrig gælde for en ær-
lig herremand mere, dersom jeg skøn-
ner, hvad hun yderligere kan ønske
sig. Jeg er om hende så lang dagen
er; og ingen skal kunne sige mig
på, at jeg holder hende strængt; alt
tilsyn med hus og gård har jeg taget
på mig; og ikke desmindre –. Nå, I
var jo altid en lystig svend; jeg tænker
nok, I bringer solskin med jer. Hys;
der kommer fru Margit! Lad jer
ikke mærke med, at jeg –
(Margit kommer i rig dragt fra
venstre.)
venstre.)
Faksimile
Gudmund
(går hende imøde.)
Margit, – kære Margit!
Margit
(standser, ser fremmed på ham.)
Forlad mig, herr ri{
g
}dder; men –? (som
om hun først nu genkendte ham.) For
sandt, hvis jeg ikke fejler, så er det Gud-
mund Alfsøn.
(rækker hånden frem.)
om hun først nu genkendte ham.) For
sandt, hvis jeg ikke fejler, så er det Gud-
mund Alfsøn.
Gudmund
(uden at tage den.)
Og du kendte mig ikke straks igen?
Bengt
(leende.)
Nej men, Margit, hvad tænker du dog
på[HIS: å mangler bolle]? Jeg meldte dig jo nylig, at din
frænde –
på[HIS: å mangler bolle]? Jeg meldte dig jo nylig, at din
frænde –
Margit
(går over mod bordet til højre.)
Tolv år er en lang tid, Gudmund. Den
friskeste urt kan dø i tiende led i-
mens –
friskeste urt kan dø i tiende led i-
mens –
Gudmund
.Det er syv år siden vi sidst sås.
Margit
.Til{
<...>
}visse, det må være længere siden.
Jeg kunde fristes til at tro det; men
det er dog som jeg siger.
det er dog som jeg siger.
Margit
.Hel sælsomt. Jeg var dog visst et barn
dengang; og det tykkes mig en evig
lang tid siden jeg var barn. (kaster
sig ned i en stol.) Nå, sæt eder, min
frænde! Hvil eder ud; ikveld skal
I danse og forlyste os med eders sang.
(med et tvungent smil.) Ja, I ved
vel, vi er glade her på gården idag,
– vi holder gilde.
dengang; og det tykkes mig en evig
lang tid siden jeg var barn. (kaster
sig ned i en stol.) Nå, sæt eder, min
frænde! Hvil eder ud; ikveld skal
I danse og forlyste os med eders sang.
(med et tvungent smil.) Ja, I ved
vel, vi er glade her på gården idag,
– vi holder gilde.
Gudmund
.Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind
på tunet.
på tunet.
Bengt
.Ja, idag for tre år siden blev jeg –
Margit
(afbrydende.)
Min frænde har alt hørt det. (til Gud-
mund.) Vil I ikke lægge eders kappe
bort?
mund.) Vil I ikke lægge eders kappe
bort?
Gudmund
.Jeg takker eder, fru Margit; men
det bæres mig for, som her er koldt, –
koldere, end jeg havde ventet.
det bæres mig for, som her er koldt, –
koldere, end jeg havde ventet.
Bengt
.Faksimile
Da er jeg både sved og varm; men
jeg har også fuldt op at tage vare på.
(til Margit.) Lad nu ikke tiden
falde lang for vor gæst mens jeg er
ude. I kan jo snakke sammen om
gamle dage.
(vil gå.)
jeg har også fuldt op at tage vare på.
(til Margit.) Lad nu ikke tiden
falde lang for vor gæst mens jeg er
ude. I kan jo snakke sammen om
gamle dage.
Margit
(tvilrådig.)
Går du? Vil du ikke heller –?
Bengt
(leende, til Gudmund, idet han kom-
mer tilbage.)
Ser I vel; herr Bengt til Solhaug er
manden, som forstår at færdes mellem
kvindfolk. Der er ikke den stund så
kort at min hustru kan være mig
foruden. (til Margit, idet han ta-
ger hende under hagen.) Vær du trø-
stig; jeg skal snart være hos dig.
(han går ud i baggrunden.)
manden, som forstår at færdes mellem
kvindfolk. Der er ikke den stund så
kort at min hustru kan være mig
foruden. (til Margit, idet han ta-
ger hende under hagen.) Vær du trø-
stig; jeg skal snart være hos dig.
Margit
(hen for sig.)
Å, kval og harm at måtte lide {d}alt
dette.
(kort taushed.)
dette.
Gudmund
.Hvorlunde lever eders søster kære?
Faksimile
8.
Margit
.Jeg takker; hel vel.
Gudmund
.Det blev sagt, hun
skulde være
hos eder.
Margit
.Her har hun været siden jeg –
(slår om.)
{
<...>
}For tre år siden kom hun til Solhaug med mig.
(lidt efter.)
Hun træder visst snart i stuen herind.
Gudmund
.Signe havde fordum så vennesælt sind;
hun kendte ej list eller rænke;
når jeg kommer ihu hendes øjne blå,
jeg må på guds engle tænke.
Dog, mangt kan i syv års tid forgå.
Sig mig, – mens fjernt fra bygden jeg vandred,
har også hun sig så stærkt forandret?
Margit
(tvungent spøgende.)
Hun også? Er det i kongens gård
slig høvisk tale man lærer?
I minder mig om, hvordan tiden
tærer
–
Gudmund
.Margit, hel vel mine ord I forstår.
Engang var I mig begge så blide;
I
græd
da jeg skulde fra bygden ride;
Faksimile
vi loved at holde som søskende sammen
i fryd og i ve, i nød og i gammen.
I lyste som en sol mellem jomfruer små;
så viden om land eders ry monne gå; –
fuldt vel er I endnu så fager en kvinde.
Men Solhaugs frue, kan jeg mærke, har glemt
den fattige frænde. Så umildt er I stemt,
I, der engang var så vennesæl til sinde.
Margit
(næsten tårekvalt.)
Ja engang –!
Gudmund
(ser deltagende på hende, tier lidt og siger
med dæmpet stemme:)
Eders hu{
<...>
}sbond bød os at korte
tiden med at melde om gammelt og kært.
Margit
( hæftigt .)
Nej, nej; ikke derom!
(roligere.)
Det falder mig så svært
at mindes; den ting har jeg aldrig lært.
Meld heller om de år, I var borte; –
den tid er vel ej på bedrift så arm;
meget må I kunne mig berette;
derude er jo verden både
˹vid˺
rig
og varm, –
der er sindet og tankerne lette.
Gudmund
.Faksimile
I kongens hal var jeg aldrig så fro,
som dengang jeg var smådreng i den fattige bo.
Margit
(uden at se på ham.)
Og jeg – hver dag, jeg på Solhaug bode,
takked himlen, at den gjorde mine kår så gode.
Gudmund
.Vel eder, dersom I kan takke fordi –
Margit
( hæftigt .)
Og er jeg da ikke hædret og fri?
Kan jeg ikke byde, som det huer mig bedst?
Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, råde?
Her er jeg den første; ingen sidder mig næst;
Og det,
ved
I, var mig altid til måde.
I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt;
men I ser, jeg er fro, mit sind er let.
Se, derfor kunde I sparet jert komme
til Solhaug; det vil jer kun lidet fromme.
Gudmund
.Hvad mener I, fru Margit?
Margit
(rejser sig.)
Tilfulde jeg
ved
,
hvad der fører jer ind i min enlige stue.
Gudmund
.I
ved
, hvi jeg kommer? Og det er jer ikke med?
(hilser og vil gå.)
Faksimile
Guds fred og farvel da, min ædle frue!
Margit
Det var eder mere til ære, ifald
I var bleven, hvor I var, i kongens hal.
Gudmund
(standser.)
I kongens hal? Kan I spotte min nød?
Margit
.Eders nød? Nu, højt må I hige, frænde;
jeg gad vide, hvor I tænker at ende!
I kan eder klæde i fløjel rød,
er kongens mand, ejer gods og guld –
Gudmund
.Bedst må I vide, om lykken er mig huld{;}.
I sagde fornylig, fuldt vel I vidste
mit ærend på Solhaug –
Margit
.Det
ved
jeg forsand!
Gudmund
.Da kender I og, hvad jeg nys måtte friste; –
da
ved
I, jeg er en fredløs mand.
Margit
(skrækslagen.)
Fredløs! Du, Gudmund!
Gudmund
.Det er jeg for visst.
Dog sværger jeg dyrt, ved den hellige Krist,
havde jeg kendt eders tanker og sind,
Faksimile
9.
aldrig var jeg tyet på Solhaug ind.
Jeg mente, I endnu var mild og god,
alt som dengang jeg eder forlod;
men jeg vil ikke trygle; skoven er stor,
og sikker er min hånd og min bue; –
langt heller være hejens sten mit bord
og bjørnehiet min stue.
(vil gå.)
Margit
(holder ham tilbage.)
Fredløs! Nej, bliv! Jeg sværger dig til,
slet intet jeg derom vidste.
Gudmund
.Det er, som jeg siger. Mit liv står på spil;
og livet vil hver mand friste.
Tre nætter lå jeg som hunden ude;
på fjeldet jeg hvilte mine mødige ben
og læned mit hoved til urens sten.
At tigge om ly, om bolster og pude
i fremmed folks hus, det var mig for tungt;
min tro var jo frejdig; mit håb var ungt;
jeg tænkte: når du til Solhaug kommer,
da er du frelst fra al din kvide;
der finder du venner; på dem kan du lide. –
Men håbet er skørt som markens blommer.
Eders husbond mødte mig med horn og krus;
han åbned for mig både dør og porte; –
men øde tykkes mig eders hus;
Faksimile
hallen er mørk; mine venner er borte.
Nu godt; jeg stiger på ny til fjelds.
Margit
(bønligt)
Å, hør mig!
Gudmund
.Mit sind er ej som en træls.
Nu tykkes mig livet en usselig gave;
jeg agter det fast for intet værd.
Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært;
mit fagreste håb jeg måtte begrave.
Farvel da, fru Margit!
Margit
.Nej, Gudmund, hør!
Ved gud og mænd –!
Gudmund
.Forlyst dig som før;
lev du i gammen og ære;
så lidet skal Gudmund mørkne din dør;
ret aldrig han skal dig besvære.
Margit
.Nu er det nok. Dine bittre ord
vil volde dig anger og kvide.
Havde jeg vidst, at du fredløs
fór
alt over strande så vide, –
tro mig, da var det min kæreste
dag
da du tyed ind under Solhaugs tag;
da var det for visst min gladeste fest,
Faksimile
når den fredløse meldte sig her som gæst.
Gudmund
.Du siger –! Hvad skal jeg tænke og tro?
Margit
(rækker ham hånden.)
At frænder og venner på Solhaug bo.
Gudmund
.Men det, som du nys –?
Margit
.Agt ikke derpå.
H
Hør mig, så vil du det hele forstå.
For mig er livet en nat så sort;
der er ikke sol eller stjerne.
Og intet mægter min kvide at fjerne;
thi, ak, jeg har byttet min ungdom bort.
Mit frejdige sind jeg solgte for guld;
jeg hilded mig selv i brogede lænker.
Tro mig, så klageligt vederlag skænker
rigdom, når barmen er sorrigfuld.
Dengang vi var børn, – hvor var jeg da fro!
Vore kår var ringe, fattigt vort bo;
men rigt var håbet i mit bryst herinde.
Gudmund
,
(der ufravendt har betragtet hende.)
Og du arted dig alt til den dejligste kvinde.
Margit
.Kan være; men al den lov og pris,
jeg hørte, det blev til min lykkes forlis.
Faksimile
Du måtte bort til de fremmede lande;
men alle dine kvæder graved sig ind
dybt i mit hjerte, dybt i mit sind,
og sløred med tanker min pande.
Du havde sunget om al den lyst,
som mægter at rummes i et menneskes bryst;
{
<...>
}du havde sunget om det frejdige liv
blandt herrer og fruer. Alt som bedst
kom bejlere fra øst og bejlere fra vest;
og så – så blev jeg min husbonds viv.
Gudmund
.Å, Margit!
Margit
.Der gik ikke lang tid
hen
før jeg måtte så bitterlig græde.
At tænke på dig, min frænde, min ven,
det blev min eneste glæde.
Hvor det tyktes mig tomt i Solhaugs hal
og i alle de store stuer!
Her gæsted os riddere,
herser
og fruer;
her sang mig til ære så mangen skald;
{M}men der var ikke én, som ret mig forstod,
ikke én, som fatted min jammer; –
jeg frøs, som sad jeg i bergets kammer;
dog værked mit hoved, dog brændte mit blod.
Gudmund
.Men din husbond –?
Margit
.Faksimile
10.
Han var mig aldrig
kær;
hans guld var alt, hvad mig hilded;
talte han til mig, sad han mig nær,
blev mit sind af kvide forvildet.
(slår hænderne sammen.)
Og sådan har jeg levet i årene tre!
Mit liv var en evig, en endeløs ve.
Dit komme rygtedes; visst du kender
den stolthed, som dybt i mit hjerte brænder;
jeg dulgte min nød, jeg gemte min kvide;
thi du måtte mindst af alle den vide.
Gudmund
(bevæget.)
Og derfor var det, du vendte dig bort –.
Margit
(uden at se på ham.)
Jeg tænkte, du kom for at spotte min vånde.
Gudmund
.Margit, kunde du tro –?
Margit
.Nu, kort
og godt, der var grund nok for hånde.
Dog, himlen være takket, nu er det forbi;
jeg står ikke længer al{le<...>
}ene;
om barmen er jeg så let og fri,
som et barn under abildgrene.
(farer sammen i skræk.)
Ah, h{a}vad falder mig ind! Hvor kunde jeg glemme –!
Faksimile
Alle helgene se til mig nådigt ned!
Fredløs, sagde du –?
Gudmund
(smiler.)
N
Nu er jeg hjemme;
her lader mig kongens mænd med fred.
Margit
.Men du, som nylig stod højt i
agt;
–
sig mig hvorlunde –?
Gudmund
.Snart er det sagt.
Du
ved
, jeg var i de franske
riger
da kansleren, Audun fra Hægranæs, drog
did fra Bergen med et fyrsteligt tog,
at føre prinsessen med svende og piger
og skatte til {n}Norge som kongens brud.
Herr Audun var så fager og prud;
prinsessen var den livsaligste kvinde.
Hendes øjne kunde bede den varmeste bøn; –
de talte tilhobe, de hvisked i løn.
Hvorom? Det var svært at finde. –
Det var sig en nat; jeg læned mig tyst
op imod snekkens side;
mine tanker stævned mod Norges kyst
{
<...>
}alt me{
<...>
}d de måger hvide.
Da hvisked to røster bag ved min ryg; –
jeg vendte mig om; – det var ham og hende;
de så mig ikke; jeg sad så tryg;
Faksimile
dog kunde jeg begge kende.
Hun så på ham med et klageligt blik
og hvisked: ak, dersom farten gik
mod syd til de dejlige lande,
og var vi alene på snekken, vi to,
da tror jeg for visst mit hjerte fandt ro,
da brændte visst ikke min pande!
Genmæled herr Audun; hun svared
han
kæk,
svared med ord så hede, så vilde;
jeg så hendes øjne som stjerner spille;
hun bad ham –
(afbrydende.)
Det greb mig med rædsel og skræk.
Margit
.Hun bad –?
Gudmund
.Jeg
fór
op; i hast de forsvandt;
alene stod jeg på skibets dæk; –
(tager en liden flaske frem.)
men hvor de havde siddet, denne jeg fandt.
Margit
.Og den –?
Gudmund
(med dæmpet stemme.)
Den rummer en gådefuld saft; –
en dråbe deraf i din uvens bæger, –
så sagtelig sygner hans livsenskraft,
og intet i verden ham hjælper og læger.
Faksimile
Margit
.Men sig mig –?
Gudmund
(hviskende.)
Den var for kongen bestemt.
Margit
.Alle helgener!
Gudmund
(idet han atter forvarer flasken.)
Vel, at jeg fik den gemt. –
Tre dage efter var farten tilende.
Så lønligt flygted jeg med mine svende;
jeg vidste jo nok, i kongens hal
vilde Audun listelig volde mit fald, –
vilde forklage mig –
Margit
.Nu er forbi
din værste nød;
˹snart˺
nu
er alt ved det gamle.
Gudmund
.Alt? Nej, Margit, – dengang var du fri.
Margit
.Du mener –?
Gudmund
.Jeg? Intet. Å, lad mig samle
mine tanker; jeg er så frejdig og fro
fordi jeg, som fordum, er hos eder to.
Men, sig mig, – Signe –?
Hun kommer snart.
Hun må jo pynte sig lidt for sin frænde,
og det er vel ikke gjort i en fart.
Gudmund
.Jeg må se, om hun endnu kan mig kende.
(han går ud til venstre.)
Margit
(ser efter ham.)
Hvor han er fager og mandig. (med et
suk.) Der er ikke megen lighed mel-
lem ham og – (rydder lidt op ved drik-
kebordet, men standser igen dermed.)
Dengang var du fri, sagde han. Ja, den-
gang! (kort taushed.) Det var en sæl-
som fortælling, den om prinsessen; som
–. Hun havde en anden kær, og så –.
Ja, disse kvinder i de fremmede lande, –
jeg har hørt det før, – de er ikke veke som
vi; de ræddes ikke for at gøre en tanke
til dåd. (tager et bæger, som står på
bordet.) Af dette bæger drak Gudmund
og jeg på et frydeligt gensyn da han
rejste. Det er fast det eneste arvestykke,
jeg bragte med til Solhaug. (sætter
bægeret ind i et vægskab.) Hvor blid
denne sommerdag er. Her er så lyst her-
inde. Så lifligt har ikke solen skinnet
i tre år.
suk.) Der er ikke megen lighed mel-
lem ham og – (rydder lidt op ved drik-
kebordet, men standser igen dermed.)
Dengang var du fri, sagde han. Ja, den-
gang! (kort taushed.) Det var en sæl-
som fortælling, den om prinsessen; som
–. Hun havde en anden kær, og så –.
Ja, disse kvinder i de fremmede lande, –
jeg har hørt det før, – de er ikke veke som
vi; de ræddes ikke for at gøre en tanke
til dåd. (tager et bæger, som står på
bordet.) Af dette bæger drak Gudmund
og jeg på et frydeligt gensyn da han
rejste. Det er fast det eneste arvestykke,
jeg bragte med til Solhaug. (sætter
bægeret ind i et vægskab.) Hvor blid
denne sommerdag er. Her er så lyst her-
inde. Så lifligt har ikke solen skinnet
Faksimile
i tre år.
(Signe, og efter hende Gudmun{k}d kom-
mer ind fra venstre.)
mer ind fra venstre.)
Signe
(løber leende hen til Margit.)
Ha-ha-ha! Han vil ikke tro, det er mig!
Margit
(smilende, til Gudmund.)
Ser du;
˹mens˺
mens
fjernt fra bygden du vandred,
har også hun sig så stærkt forandret.
Gudmund
.Tilvisse! Men at hun skulde –! Nej, nej,
det var dog aldrig faldet mig ind.
(griber Signes hænder og ser på hende.)
Og dog, dit uskyldige barnesind
læser jeg endnu i øjnene blå; –
hvor kan jeg da længer tvile derpå!
Jeg må le, når jeg mindes, hvor tidt jeg
˹har˺
bar
˹
tænkt dig sålunde, som dengang jeg bar
[HIS: Tilføyelsen er skrevet vertikalt i venstre marg.]
˺
dig på mine arme. Da var du et barn;
nu er du en huldre, som kogler og gækker.
Signe
(truer med fingeren.)
Ja, vogt dig! Hvis hulderens harme du vækker, –
pas på, – hun hilder dig i sit garn!
Gudmund
(hen for sig.)
Næsten bæres mig for, som det alt var sket.
Signe
.Faksimile
Men vent; du har jo end ikke set
hvorlunde jeg har holdt din harpe i ære.
(idet hun går ud til venstre.)
Nu må du mig {
<...>
}alle dine kvæder lære!
Gudmund
(sagte, ser efter hende.)
Sprungen ud som den fagreste rosenblomme,
der endnu var knop ved dagens komme.
Signe
(bringer harpen.)
Se her!
Gudmund
(griber den.)
Min harpe! Så blank som før!
(slår nogle toner.)
Der er endnu klang i de gamle strenge; –
nu skal du ikke længer på væggen hænge –
Margit
(ser ud i baggrunden.)
Hist kommer vore gæster.
Signe
,
(mens Gudmund indleder sin sang.)
Hys, – stille! Å hør!
Gudmund
(synger.)
Jeg vandred i lien så tung og så ene;
De
småfugle kviddred fra busker og {
<...>
}grene;
Faksimile
så listeligt kviddred de sangere små:
hør til, hvordan kærlighed monne opstå!
Den vokser som
˹eken˺
egen
i årene lange;
den næres ved tanker og sorger og sange.
Den spirer så let; i den flygtigste stund
fæster den rødder i hjertets grund!
(han gar
(Han går under efterspillet op mod bag-
grunden, hvor han sætter harpen fra
sig.)
grunden, hvor han sætter harpen fra
sig.)
Signe
,
(tankefuld, gentager for sig selv:)
Den spirer så let; i den flygtigste stund
fæster den rødder i hjertets grund.
Margit
(adspredt.)
Talte du til mig? – Jeg hørte ikke ret –?
Signe
.Jeg? Nej visst ikke. Jeg mente kun –
(synker atter hen som i drømme.)
Margit
(halv højt; ser frem for sig.)
Den vokser som eken i årene lange;
den næres ved tanker og sorger og sange.
Signe
(opvågnende.)
Du
siger
at –?
Faksimile
12.
Margit
(farer med hånden over panden.)
Å, det var intet. Kom; vi må gå vo-
re gæster i møde.
re gæster i møde.
(Bengt kommer med mange gæster, mænd
og kvinder, ind gennem svalegangen.)
og kvinder, ind gennem svalegangen.)
Gæsterne
(synger:)
Over tilje med sang og strengespil
i gildestuen vi træde.
Guds fred vi ønsker den frue mild;
vi ønsker både gammen og glæde.
Gid altid en himmel, så lys som idag,
over Solhaugs tag
må sig brede!
Faksimile
Anden akt.
(En birkelund, der støder op til huset,
hvoraf et hjørne ses til venstre. En fod-
sti fører op i lien i baggrunden. Til høj-
re for stien fosser en elv nedover og ta-
ber sig mellem fjeldstykker og stene. Det
er lys sommernat. Døren til huset står
åben; vinduerne er oplyste. Musik hø-
res derinde.)
hvoraf et hjørne ses til venstre. En fod-
sti fører op i lien i baggrunden. Til høj-
re for stien fosser en elv nedover og ta-
ber sig mellem fjeldstykker og stene. Det
er lys sommernat. Døren til huset står
åben; vinduerne er oplyste. Musik hø-
res derinde.)
Gæsterne
(synger i gildestuen.)
Lad fedlen klinge; ved strengeklang
træder vi dansen den nat så lang.
Hvor lystigt at trine på tilje!
Den jomfru brænder så skær som et blod;
det er sig den smådreng, bold og god,
han favner den væne lilje!
(Knut Gæsling og Erik fra Hægge kom-
mer ud fra huset. Musik, dans og lystig-
hed vedbliver under det følgende at lyde
dæmpet derinde.)
mer ud fra huset. Musik, dans og lystig-
hed vedbliver under det følgende at lyde
dæmpet derinde.)
Faksimile
Erik
.Bare det ikke kommer til at angre
dig, Knut.
dig, Knut.
Knut
.Lad du mig om det.
Erik
.Ja, ja, voveligt er det dog. Du er kon-
gens foged. Der udgår herrebud til dig,
at du skal fange Gudmund Alfsøn,
hvor du kan komme over ham. Og
nu, da du har ham lige i næven, så
tilsiger du ham dit venskab og lader
ham færdes frit, hvor det lyster ham.
gens foged. Der udgår herrebud til dig,
at du skal fange Gudmund Alfsøn,
hvor du kan komme over ham. Og
nu, da du har ham lige i næven, så
tilsiger du ham dit venskab og lader
ham færdes frit, hvor det lyster ham.
Knut
.Jeg
ved
, hvad jeg gør. I hans egen
stue har jeg søgt ham, og der var
han ikke at finde. Og dersom jeg nu
forsøgte på at gribe ham her, – me-
ner du da at fru Margit var til-
sinds at give mig Signe til hustru?
stue har jeg søgt ham, og der var
han ikke at finde. Og dersom jeg nu
forsøgte på at gribe ham her, – me-
ner du da at fru Margit var til-
sinds at give mig Signe til hustru?
Erik
(langtrukket.)
Nej, med det gode blev det vel ikke,
men –
men –
Knut
.Erik
.Ja, men kongens lov?
Knut
.Å, kong{n<...>
}ens lov! Du
ved
lige så godt
som jeg, kongens lov agtes ikke stort
her inde i bygderne. Skulde kon-
gens lov gælde, så måtte mangen
staut karl iblandt os bøde både for
bruderov og manddrab. – Kom nu
her! Jeg gad vide, hvor Signe –?
(de går ud til højre.)
som jeg, kongens lov agtes ikke stort
her inde i bygderne. Skulde kon-
gens lov gælde, så måtte mangen
staut karl iblandt os bøde både for
bruderov og manddrab. – Kom nu
her! Jeg gad vide, hvor Signe –?
(Gudmund og Signe kommer nedover
fodstien i baggrunden:)
fodstien i baggrunden:)
Signe
.Å tal! {
<...>
}Bliv ved! Lad mig lytte dertil;
det høres som det væneste strengespil.
Gudmund
.Signe, min fagre, min yndelige lilje!
Signe
(med glad og stille forundring)
Jeg – jeg er ham kær!
Gudmund
.Det er ingen som du.
Faksimile
13.
Signe
.Jeg skulde mægte at binde din vilje;
jeg skulde mægte at fylde din hu!
Å, tør jeg tro
dig?
Gudmund
.Det tør du for sandt.
Hør mig, Signe. Medens årene randt
tænkte jeg trofast både vinter og sommer
på eder to, mine fagreste blommer.
Men jeg kunde ikke fuldt mine tanker forstå; –
da jeg rejste, var du som alferne små, –
som alferne små, der færdes i skove
og lege som
bedst
når vi drømme og sove.
Men idag, da jeg stod i Solhaugs stue,
da forstod jeg mig selv tilfulde, –
forstod, at Margit var så stolt en frue,
men du den allerdejligste blandt ungmøer ˹hulde.˺
Signe
,
(der kun halvt har lyttet til hans ord.)
Jeg mindes, vi sad ved arnens glød
en vinterkveld, – nu er det længe siden; –
du sang for mig om den jomfru liden,
som nøk˹k˺en havde lokket ned i sit skød.
Der glemte hun bort både fader og moder;
der glemte hun bort både søster og broder;
hun glemte bort både himmel og jord,
hun glemte sin gud og hvert kristent ord.
Men tæt under strande den smådreng stod;
Faksimile
han var tilsinde så mødig og mod;
med kvide han slog sin harpes str
˹e˺
{
æ
}
e
nge,
så vide det klang både lydt og længe.
Den jomfru liden på tjernets bund
vågned derved af sin tunge blund;
nøkken måtte slippe hende ud af sit skød;
mellem liljerne hen over vandet hun flød; –
da kendte hun igen både himmel og jord,
da fatted hun tilfulde både gud og hans ord.
Gudmund
.Signe, min dejligste blomme!
Signe
.Som hun
gik også jeg i en drømmende blund;
de gådefulde ord, du ikveld har mig sagt
om kærligheds magt, har mig frydeligt vakt.
Aldrig tyktes himlen mig før så blå,
aldrig så fager den verden vide;
mig tykkes, jeg kan fuglenes røst forstå,
når jeg vandrer med dig under lide.
Gudmund
.Så mægtig er elskov; – i menneskets bryst
vækker den tanker og længsel og lyst. –
Men kom, lad os begge til din søster gå ind.
Signe
(undsélig.)
Vil du sige hende –?
Signe
,
(som før.)
Ak, gå da alene; – jeg
ved
det, min kind
vil derinde af blusel brænde.
Gudmund
.Nu godt; jeg går.
Signe
.Og jeg venter dig her;
(lytter mod højre.)
eller bedre, – nede ved elven, der
hører jeg Knut Gæsling; der er piger og svende.
Gudmund
.Der bier du?
Signe
.Til du har talt med hende.
(Hun går ud til højre. Gudmund
går ind i huset.)
går ind i huset.)
(Margit kommer fra venstre bag ved
huset.)
huset.)
Margit
.I stuen er både gammen og glæde;
fruer og
˹svende˺
vende
monne dansen træde.
Det blev mig så lummert om pande og bryst;
Gudmund var ikke derinde.
(ånder dybt.)
Herude er det godt; her er det tyst,
her svaler mig nattens vinde.
Faksimile
Denne hæslige tanke –; jeg kan ej forstå –;
den følger mig, hvor jeg end monne gå.
Flasken, – der rummer en gådefuld saft –?
En dråbe deraf i min – uvens bæger, –
så sagtelig sygner hans livsenskraft,
og intet i verden ham hjælper og læger.
(atter taushed.)
Vidste
jeg
at Gudmund –; havde han mig kær, –
da agted jeg lidet –
(Gudmund kommer ud gennem hus-
døren.)
døren.)
Gudmund
.Margit, er du der?
Hvi går du så alene? Jeg har søgt dig overalt.
Margit
.Derinde er lummert, herude så svalt.
Ser du, hvorlunde de tåger hvide
sagtelig hen over myren glide?
Her er ikke hverken mørkt eller lyst;
det er midt imellem begge –
(hen for sig.)
ret som i mit bryst.
(ser på ham.)
Ej sandt, – når du færdes i slig en nat,
du
ved
ikke selv hvordan det er fat;
men du føler, der rører sig et lønligt liv
i busk og i blad, i blomster og siv!
Faksimile
14.
(med pludselig overgang.)
Ved
du, hvad jeg ønsker?
Gudmund
.Nu?
Margit
.At jeg var
huldren, som sidder i lien derinde.
Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde!
Tro mig –!
Gudmund
.Hvad fattes dig, Margit? Svar!
Margit
(uden at høre på ham.)
Hvor skulde jeg kvæde, hvor skulde jeg klage!
Klage og kvæde både nætter og dage!
(med stigende heftighed.)
Hvor skulde jeg lokke den frejdige svend
gennem lierne grønne til bergets kammer; –
der kunde jeg glemme al verdens jammer;
der kunde jeg brænde og leve med mi{g}n ven!
Gudmund
.Margit! Margit!
Margit
(stedse voldsommere.)
Ved midnatsstund
sov vi i lien den sødeste blund; –
og ram̅ed mig
døden
når solen randt, –
hvor lystigt at dø på slig vis; – ej sandt?
Faksimile
Gudmund
.Du er syg!
Margit
(brister ud i latter.)
Ha, ha,
hå
! Å, lad mig le!
Lad mig le! Det gør mig så godt.
Margit
(pludselig alvorlig.)
Du må ikke undres derover;
det er kun ved midnat, når menneskene sover;
om dagen er jeg så ræd som en hind.
Og hvad er det vel mere? Mindes dig kun
hine kvinder i fremmede lande, – hun,
den fagre prinsesse; – se, hun var vild;
mod hende er jeg som lammet mild.
At længes og hige hun voved ej blot;
hun pønsed på dåd; og se det –
Gudmund
.Det er godt,
du minder mig derom; jeg vil ikke længer
gemme på det, jeg så lidet trænger.
(tager flasken frem.)
Margit
.Flasken! Du mener –?
Faksimile
Gudmund
.Jeg gemte den, fordi
jeg tænkte, med den at løse mig fri,
hvis kongens mænd skulde komme mig nær.
Men alt fra ikveld har den mistet sit værd;
nu vil jeg stride med arm og med sværd,
byde frænder og venner op til det sidste,
for min frihed og livet at friste.
Se så!
[HIS: En pil som går fra «Se så!» til «Nej vent!» er sannsynligvis satt inn for å fortelle setteren at neste verslinje (som begynner med «Nej vent!») er feilplassert og skal rykkes inn som 2. del av verslinjen.]
(vil kaste flasken imod et fjeldstykker.)
Margit
(griber hans arm.)
Nej vent! Lad mig få den.
Gudmund
Du vil –?
Margit
.Skænke den til nøkken dernede.
Han har mig så tidt forlystet med sit spil
og sunget mig mangt underligt kvæde.
Giv hid.
(tager flasken ud af hans hånd..)
Der er den!
(lader som om hun kasted den i elven.)
Gudmund
(går mod højre og ser ned i dybet.)
Kasted du den ud?
Margit
(idet hun skjuler flasken.)
Faksimile
Ja visst; du så jo –
(hvisker, går hen imod huset.)
Nu hjælpe mig gud!
Nu må det briste eller bære!
(højere.)
Hør,[HIS: En prikk over kommaet, som skyldes en blekkflekk på den andre siden av bladet, gjør at kommaet kan forveksles med semikolon.] Gudmund!
Gudmund
,
(nærmer sig.)
Hvad vil du?
Margit
.Et må du mig lære;
du må tyde mig grant det gamle kvæde,
som er gjort om kirken dernede.
Det var sig en frue og d{
<...>
}ertil en svend;
alt så havde de hinanden kær.
Den dag de bar hende til jorden hen,
han blødede ved sit sværd.
Hun jordedes syd under kirkevæg,
han stædtes til mulde i nord; –
der trivedes fordum hverken siljer eller hæg
alt i den viede jord; –
men næste vår på de grave to
der vokste de fagreste liljeblommer;
over kirketaget så monne de gro
og grønnes tilhobe både vinter og sommer.
Kan du tyde mig det kvæde?
Margit
.Vel sandt, det kan tydes på mange sæt;
men jeg tror nu den retteste mening er:
kirken kan ej skille
˹to˺
dem
, som har hinanden kær.
Gudmund
(sagte.)
Alle helgen{
<...>
}er, dersom –! Da er det på
tide
at hun får det hele at vide.
(højt.)
Svar mig, Margit, – vil du mit held?
Margit
(glad, bevæget.)
Om jeg vil!
Gudmund
.Ja, jeg mener –
Margit
.Sig frem!
Gudmund
.Nu vel.
Du kunde gøre mig så rig og så fro –
Margit
(frembrydende.)
Gudmund!
Gudmund
.Hør mig; jeg vil dig fortro –
(Han standser pludselig. Stemmer og
latter høres henne ved elvebredden.)
latter høres henne ved elvebredden.)
Faksimile
(Signe og nogle unge piger kommer fra
højre. Knut, Erik og flere yngre mænd
er i følge med dem.)
højre. Knut, Erik og flere yngre mænd
er i følge med dem.)
Knut
(endnu i frastand.)
Gudmund Alfsøn! Vent; jeg må tale
et ord med dig.
et ord med dig.
(Han bliver stående i samtale med
Erik. De øvrige fremmede går imid-
lertid ind i huset.)
Erik. De øvrige fremmede går imid-
lertid ind i huset.)
Margit
(for sig selv.)
Gøre ham så rig og fro –! Hvad kan
han andet mene, end –! (halvhøjt.) Sig-
ne, – kære, kære søster!
han andet mene, end –! (halvhøjt.) Sig-
ne, – kære, kære søster!
(Hun griber Signe om livet og går sam-
talende med hende op mod baggrunden.)
talende med hende op mod baggrunden.)
Gudmund
(sagte, idet han følger dem med øjnene.)
Ja, {
<...>
}sådan er det rådeligst. Både Signe
og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling
har jo vist sig som min ven; han hjæl-
per mig nok.
og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling
har jo vist sig som min ven; han hjæl-
per mig nok.
Knut
(sagte til Erik.)
Jo, jo, siger jeg; Gudmund er hendes
frænde; han kan bedst tale min sag.
frænde; han kan bedst tale min sag.
Knut
(kommer nærmere.)
Hør, Gudmund –
Gudmund
(smilende.)
Kommer du for at sige mig, at du ik-
ke længer tør lade mig gå fri?
ke længer tør lade mig gå fri?
Knut
.Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling
tør alt, hvad han vil. Nej, det er no-
get andet. – Du ved jo, jeg gælder her
i bygden for en vild, ustyrlig karl –
tør alt, hvad han vil. Nej, det er no-
get andet. – Du ved jo, jeg gælder her
i bygden for en vild, ustyrlig karl –
Gudmund
.Ja, og hvis ikke rygtet lyver, så –
Knut
.Å nej, mangt og meget kan jo være
sandt nok. Men nu skal du høre –
(de går i samtale opover mod baggrunden.)
sandt nok. Men nu skal du høre –
Signe
,
(til Margit, idet de kommer nedover ved
huset.)
Jeg forstår dig ikke. Du taler, som om
en uventet lykke var bleven dig til del.
Hvad er det vel, du mener?
en uventet lykke var bleven dig til del.
Hvad er det vel, du mener?
Margit
.Signe, – du er et barn endnu; du
ved
ikke, hvad det vil sige at færdes i en
evig rædsel for at –. (pludselig afbry-
dende.) Tænk dig, Signe, at måtte
visne og dø uden at have levet!
Faksimile
ikke, hvad det vil sige at færdes i en
evig rædsel for at –. (pludselig afbry-
dende.) Tænk dig, Signe, at måtte
visne og dø uden at have levet!
Signe
(ser forundret og hovedrystende på hende.)
Nej
men;
Margit –?
Margit
.Ja, ja, du fatter det ikke; lige godt –
(de går samtalende opover igen.)
(Gudmund og Knut kommer nedover
på den anden side.)
på den anden side.)
Gudmund
.Nu, hvis det er sådan fat, – dersom dette
vilde liv ikke huer dig længer, så vil
jeg skænke dig det bedste råd, som no-
gen ven har i eje: fæst dig en ærbar ung-
mø til hustru.
vilde liv ikke huer dig længer, så vil
jeg skænke dig det bedste råd, som no-
gen ven har i eje: fæst dig en ærbar ung-
mø til hustru.
Knut
.Se, se. Og hvis jeg nu sagde dig, at det er
lige det samme, jeg har tænkt på?
lige det samme, jeg har tænkt på?
Gudmund
.Held og lykke da, Knut Gæsling! Og nu
må du vide, at også jeg –
må du vide, at også jeg –
Knut
.Du? Går du også med slige tanker?
Gudmund
.Knut
.Ej, det skal du lidet agte. Der er jo ingen
her, uden fru Margit, som ved besked
om det endnu; og så længe jeg er din
ven, så har du en, du fuldt kan lide
på. Hør nu bare –
(han fortsætter hviskende, idet de i-
her, uden fru Margit, som ved besked
om det endnu; og så længe jeg er din
ven, så har du en, du fuldt kan lide
på. Hør nu bare –
gen går opover.)
Signe
,
(idet hun og Margit atter kommer tilbage.)
Me{
re
}n så sig mig da, Margit –!
Margit
.Mere tør jeg ikke sige dig.
Signe
.Da vil jeg være ærligere mod dig. Men
svar mig først på et. (undsélig, nølende.)
Er der – er der ingen, som har sagt dig
noget om mig?
svar mig først på et. (undsélig, nølende.)
Er der – er der ingen, som har sagt dig
noget om mig?
Margit
.Om dig? Nej; hvad skulde det være?
Signe
,
(som før; ser ned for sig).
Du spurgte mig imorges: hvis en bejler
red sig hid –?
red sig hid –?
Margit
.Det er sandt. (sagte.) Knut Gæsling –;
skulde han allerede –? (spændt, til
Signe.) Nu? Og så?
skulde han allerede –? (spændt, til
Faksimile
Signe.) Nu? Og så?
S{
<...>
}igne
(sagte, jublende.)
Bejleren er kommen! Han er kommen,
Margit! Dengang vidste jeg ikke, hvem
du mente; men nu –!
Margit! Dengang vidste jeg ikke, hvem
du mente; men nu –!
Margit
.Og hvad har du svaret ham?
Signe
.Å, jeg det
ved
jeg ikke. (slår armene
om hendes hals.) Men verden tykkes
mig så fager og rig fra den stund, han
sagde mig, at han havde mig kær.
om hendes hals.) Men verden tykkes
mig så fager og rig fra den stund, han
sagde mig, at han havde mig kær.
Margit
.Men, Signe, Signe; jeg fatter
ikke
at
du så snart –! Du har jo neppe kendt
ham før idag.
du så snart –! Du har jo neppe kendt
ham før idag.
Signe
.Å, jeg forstår mig endnu så lidet på kær-
lighed; men det ved jeg, sandt er det, som
der står i visen:
lighed; men det ved jeg, sandt er det, som
der står i visen:
den spirer så let; i den flygtigste stund
fæster den rødder i hjertets grund –
Margit
.Lad så være. Og når så er, da har jeg ik-
ke længer nødig at dølge noget for dig.
Ah –
ke længer nødig at dølge noget for dig.
Ah –
Knut
.
S [HIS: Den overstrøkne S-en er venstrejustert] (fornøjet.)
Se, det må jeg vel lide, Gudmund. Her
er min hånd.
er min hånd.
Margit
(sagte.)
Hvad er det?
Gudmund
.
(til Knut.)
Og her er min.
(de ryster hinandens hænder.)
Knut
.Men nu vil vi også nævne, begge to, hvem
det er –
det er –
Gudmund
.Godt. Her på Solhaug, mellem alle
de fagre kvinder, har jeg fundet den,
som –
de fagre kvinder, har jeg fundet den,
som –
Knut
.Jeg lige så. Og jeg fører hende herfra
endnu inat, hvis det gøres behov.
endnu inat, hvis det gøres behov.
Margit
,
(der ubemærket har nærmet sig.)
Alle helgener!
Gudmund
(nikker til Knut.)
Det samme er også min agt.
Faksimile
Signe
,
(der ligeledes har lyttet.)
Gudmund!
Gudmund
og Knut
,
(hviskende til hinanden idet de begge
peger peger på Signe.)
Der er hun.
Gudmund
(studsende.)
Ja, min{!}.
Knut
,
(ligeså.)
Nej, min!
Margit
(sagte, halvt forvildet .)
Signe!
Gudmund
(som før, til Knut.)
Hvad mener du med det?
Knut
.Det er jo Signe, som jeg vil –
Gudmund
.Signe! Signe er min fæstemø for gud.
Margit
(med et skrig.)
Hende var det! Nej, – nej!
Knut
.Ej, ej; er det sådan fat? Hør, fru Mar-
git, I har ikke nødig at lade så forun-
dret; jeg skønner nu det hele.
git, I har ikke nødig at lade så forun-
dret; jeg skønner nu det hele.
Margit
(til Signe.)
Men du sagde jo nys –? (fatter plud-
selig sammenhængen.) Gudmund var
det, du mente!
selig sammenhængen.) Gudmund var
det, du mente!
Signe
(forundret.)
Ja, vidste du ikke det! Men hvad fat-
tes dig, Margit?
tes dig, Margit?
Margit
(med næsten toneløs stemme.)
Å intet, intet.
Knut
(til Margit.)
Og imorges, da I fik mit ord
på
at jeg
ingen ufred skulde yppe her ikveld, –
I har da vidst, at Gudmund Alfsøn
var ivente{!}. Ha, ha, bild jer aldrig
ind at I kan drive gæk med Knut Gæs-
ling! Signe er bleven mig kær. End-
nu før middag var det bare mit ube-
sindige løfte, som drev mig til at bej-
le efter hende; men nu –
ingen ufred skulde yppe her ikveld, –
I har da vidst, at Gudmund Alfsøn
var ivente{!}. Ha, ha, bild jer aldrig
ind at I kan drive gæk med Knut Gæs-
ling! Signe er bleven mig kær. End-
nu før middag var det bare mit ube-
sindige løfte, som drev mig til at bej-
le efter hende; men nu –
Faksimile
Signe
(til Margit.)
Han? Det var bejleren, du tænkte på?
Margit
.Stille, stille!
Knut
(hårdt og bestemt.)
Fru Margit, – I er hendes ældre søster;
et svar skal I give mig.
et svar skal I give mig.
Margit
(kæmpende med sig selv.)
Signe har alt kåret sin brudgom; –
jeg kan {I}intet svare.
jeg kan {I}intet svare.
Knut
.Det er godt; så har jeg ikke mere at
gøre på Solhaug. Men efter midnat,
– mærk jer det, – da er dagen til ende;
da tør I nok få se mig igen, og så får
lykken råde for, hvem der skal føre
Signe fra gården, Gudmund eller jeg.
gøre på Solhaug. Men efter midnat,
– mærk jer det, – da er dagen til ende;
da tør I nok få se mig igen, og så får
lykken råde for, hvem der skal føre
Signe fra gården, Gudmund eller jeg.
Gudmund
.Ja, prøv du kun; det skal koste dig
så blodig en pande!
så blodig en pande!
Signe
(angst.)
Gudmund! For alle helgener –!
Knut
.Vær spag; vær bare spag, Gudmund
Alfsøn! Før solen rinder skal du være
i min magt. Og hun, – din fæstemø –.
(går hen til døren, vinker og råber dæm-
pet.) Erik! Erik, kom her! Afsted
til vore frænder! (truende, mens Erik
viser sig i døren.) Ja, ve jer alle når
jeg kommer igen!
Faksimile
Alfsøn! Før solen rinder skal du være
i min magt. Og hun, – din fæstemø –.
(går hen til døren, vinker og råber dæm-
pet.) Erik! Erik, kom her! Afsted
til vore frænder! (truende, mens Erik
viser sig i døren.) Ja, ve jer alle når
jeg kommer igen!
(Han og Erik går ud til venstre
i bagrunden .)
i bagrunden .)
Signe
(sagte til Gudmund.)
Å, men så sig mig, hvad skal alt det-
te betyde.
te betyde.
Gudmund
,
(hviskende.)
Vi må begge rejse fra Solhaug end-
nu inat.
nu inat.
Signe
.Gud stå mig bi, – du vil –!
Gudmund
.Tal ikke om det! Ikke et ord til no-
get menneske; ikke engang til din
søster.
get menneske; ikke engang til din
søster.
Margit
(hen for sig.)
Hende, – hende er det! Hende, som
han knapt har tænkt på før ikveld.
Havde jeg været fri, så ved jeg nok
hvem han havde kåret. – Ja, fri!
han knapt har tænkt på før ikveld.
Havde jeg været fri, så ved jeg nok
Faksimile
hvem han havde kåret. – Ja, fri!
(Bengt og gæsterne, mænd og kvinder,
kommer ud fra huset.)
kommer ud fra huset.)
Unge piger
og svende
(synger.)
Herude, herude skal gildet stå,
alt mens de fugle
blunde.
hvor lystigt at lege mellem blomster små
i birkelunde.
Herude, herude skal lyst og skemt
lyde fra alle
munde.
al kvide må ende, når fedlen er stemt
i birkelunde.
Bengt
.Se, sådan skal det være! Det må jeg li-
de! Jeg er lystig, og min hustru liger-
vis; og derfor skal I være lystige alle
sammen.
de! Jeg er lystig, og min hustru liger-
vis; og derfor skal I være lystige alle
sammen.
En af gæsterne
.Ja, lad os nu få en stevkamp!
Mange
(råber.)
Ja, ja, en stevkamp!
En anden gæst
.Nej, lad være med det; det vækker bare
ufred i laget. (med dæmpet stemme.)
I drages vel til minde at {h}Knut Gæs-
ling er på gården ikveld.
Faksimile
18.
ufred i laget. (med dæmpet stemme.)
I drages vel til minde at {h}Knut Gæs-
ling er på gården ikveld.
Flere
(hviskende mellem hverandre.)
Ja, ja, det er sandt. I mindes
sidst
da
han –. Det er bedst at vogte sig.
han –. Det er bedst at vogte sig.
En gammel mand
.Men I, fru Margit –; jeg
ved
, eders
slægt var altid sagnkyndig, og I
selv kunde mange vakkre eventyr,
alt imens I var barn.
slægt var altid sagnkyndig, og I
selv kunde mange vakkre eventyr,
alt imens I var barn.
Margit
.Ak, jeg har glemt dem alle tilhobe.
Men spørg Gudmund Alfsøn, min
frænde; han kender et eventyr, som
er lystigt nok.
Men spørg Gudmund Alfsøn, min
frænde; han kender et eventyr, som
er lystigt nok.
Gudmund
(dæmpet, bedende.)
Margit –!
Margit
.Ej, hvilket klageligt ansigt du sætter
op! Vær lystig, Gudmund! Vær lystig!
Ja, ja, det falder dig ikke så let, kan
jeg tro. (leende, til gæsterne.) Han har
set huldren ikveld. Hun vilde forlok-
ke ham; men Gudmund er en tro-
fast svend. (vender sig atter til Gud-
mund.) Nu ja, eventyret er ikke endt
endnu. Når du fører din hjertenskær o-
ver hej og gennem skove, så vend dig al-
drig om; se dig aldrig tilbage; – huldren
sidder bag hver en busk og ler; og til
slut – (med dæmpet stemme, idet hun
træder tæt hen til ham:) kommer du
dog ikke længer end hun vil.
(hun går over mod højre.)
op! Vær lystig, Gudmund! Vær lystig!
Ja, ja, det falder dig ikke så let, kan
jeg tro. (leende, til gæsterne.) Han har
set huldren ikveld. Hun vilde forlok-
ke ham; men Gudmund er en tro-
fast svend. (vender sig atter til Gud-
Faksimile
mund.) Nu ja, eventyret er ikke endt
endnu. Når du fører din hjertenskær o-
ver hej og gennem skove, så vend dig al-
drig om; se dig aldrig tilbage; – huldren
sidder bag hver en busk og ler; og til
slut – (med dæmpet stemme, idet hun
træder tæt hen til ham:) kommer du
dog ikke længer end hun vil.
Signe
(sagte.)
Å gud, å gud!
Bengt
(går fornøjet om mellem gæsterne.)
Ha, ha, ha! Fru Margit
ved
at sætte
det sammen! Når hun først vil, så gør
hun det meget bedre end jeg.
det sammen! Når hun først vil, så gør
hun det meget bedre end jeg.
Gudmund
(for sig selv.)
Hun truer; jeg må rive det sidste håb
fra hende; før bliver hun ikke rolig til-
sinds. (vender sig til de fremmede.) Jeg
kender et lidet kvæde. Hvis det lyster
eder at høre, så –
fra hende; før bliver hun ikke rolig til-
sinds. (vender sig til de fremmede.) Jeg
kender et lidet kvæde. Hvis det lyster
eder at høre, så –
Flere af gæsterne
.Tak, tak, Gudmund Alfsøn!
(Man slutter sig om ham, nogle sidden-
de, andre stående. Margit læner sig til
et træ foran til højre. Signe står til ven-
stre nær ved huset.)
de, andre stående. Margit læner sig til
Faksimile
et træ foran til højre. Signe står til ven-
stre nær ved huset.)
Gudmund
(synger.)
Jeg red mig udi lunde,
jeg sejled over sø;
det var sig i mit væne hjem,
der fæsted jeg min mø.
Det var den alfekvinde,
hun er så led og gram:
ret aldrig skal den jomfru skær
til kirken følge ham.
Hør mig, du alfekvinde,
lad fare den besvær;
to hjerter kan ej skilles ad,
som har hinanden kær!
En gammel mand
.Det er et vakkert kvæde. Se, hvor de unge
svende skotter did hen. (peger mod pi-
gerne.) Ja, ja, hver har vel sin, kan jeg
tro.
svende skotter did hen. (peger mod pi-
gerne.) Ja, ja, hver har vel sin, kan jeg
tro.
Bengt
(gør miner til Margit.)
Ja, jeg har min, det
ved
jeg v{
<...>
}isst. Ha-ha-ha!
Faksimile
Margit
(sagte, bævende.)
Å, at måtte lide al den spot og spe! Nej, nej;
nu må den sidste redning fristes.
nu må den sidste redning fristes.
Bengt
.Hvad fattes dig? Mig tykkes, du er så
bleg.
bleg.
Margit
.Det går snart over. (vender sig til gæster-
ne.) Det bæres mig for, som jeg nys sag-
de, jeg havde glemt alle mine even-
tyr. Men jeg tror dog, jeg mindes et.
ne.) Det bæres mig for, som jeg nys sag-
de, jeg havde glemt alle mine even-
tyr. Men jeg tror dog, jeg mindes et.
Bengt
.Ret så, min hustru! Kom med det.
Unge piger
(bedende.)
Ja, fortæl, fortæl, fru Margit!
Margit
.Næsten er jeg bange for, det vil lidet
hue jer; men det får nu være.
hue jer; men det får nu være.
Gudmund
(sagte.)
Alle helgener, hun vil da vel ikke –!
Margit
.Det var sig en ungmø fager og fin,
hun sad i sin faders gård;
hun sømmed i silke, hun sømmed i lin; –
så lidet den gammen forslår.
Faksimile
19.
Hun sad så ene med sorrig og gru;
der var tomt i hal og i stue;
den jomfru liden var stolt i hu,
hende lysted at vorde en adelsfrue. –
Det var sig bergkongen, red han fra nord,
kom han til gårde med guld og med svende;
tredje dags natten hjemad han
fór
alt med sin brud, – med hende.
I berget sad hun hel mangen sommer{;},
af guldhorn kunde hun mjøden tømme{;},
i dalen trives de yndigste blom˹m˺er, –
hun sanked dem kun i drømme. –
Det var sig den ungersvend bold og god;
vel kunde han lege på gyldne strenge;
det klang til bergets inderste rod,
hvor hun havde siddet så længe.
Så underligt blev hun tilsinde derved; –
op sprang fjeldets port som en bue;
over dalene lå gud faders fred,
og al den herlighed kunde hun skue.
Det var som om nu, for første gang,
hun var vækket til liv ved harpeklang,
som om hun først nu forstod at finde
den rigdom, verden slutter inde.
Og vel må I vide, hver og en,
at den, som er fængslet til fjeldets sten,
kan løses så let ved harpeleg!
Han så hende bunden, hørte hun skreg, –
Faksimile
men han slængte sin harpe bort i en vrå,
hejsede silkesejlet i rå,
stævnede over den salte sø
til fremmede lande med sin fæstemø.
(i stigende lidenskab.)
Du legte så fagert på strengenes guld;
thi svulmer min barm så kæk og fuld!
Jeg må ud, jeg må ud i de grønne dale!
Jeg dør herinde i fjeldets sale!
Han håner mig kun! Han favner sin mø
og stævner over den salte sø!
(skriger.)
Med mig er det ude; berget er lukket!
Solen lyser ikke mere; alle stjerner er slukket.
(hun vakler og segner afmægtig over mod entræstamme.)
Signe
(grædende, er ilet til og opfanger hende i
sine arme.)
Margit! Min søster!
Gudmund
.
(på samme tid, støtter hende.)
Hjælp, hjælp; hun dør!
(Bengt og gæsterne stimler under for-
skrækkede udråb sammen om dem.)
skrækkede udråb sammen om dem.)
Faksimile
Tredje akt.
(Stuen på Solhaug ligesom før men nu
i uorden efter gildet. Det er fremdeles
nat; en mild dæmring er udbredt over
værelset og over landskabet udenfor.)
i uorden efter gildet. Det er fremdeles
nat; en mild dæmring er udbredt over
værelset og over landskabet udenfor.)
(Bengt står i den åbne svalegang med
en ølbolle i hånden. En flok gæster er
i færd med at forlade gården. Inde i stu-
en går en pige og rydder op.)
en ølbolle i hånden. En flok gæster er
i færd med at forlade gården. Inde i stu-
en går en pige og rydder op.)
Bengt
(råber til de bortdragende.)
Guds fred da, og vel mødt igen på Sol-
haug! I kunde ellers gerne blevet her og
sovet ud, I, lige så vel som de andre.
Nå ja, ja –; nej vent; jeg følger med
til ledet; jeg må drikke jer til end-
nu en gang.
(han går ud.)
haug! I kunde ellers gerne blevet her og
sovet ud, I, lige så vel som de andre.
Nå ja, ja –; nej vent; jeg følger med
til ledet; jeg må drikke jer til end-
nu en gang.
Gæsterne
(synger i frastand.)
Guds fred og farvel til hver og en,
som har på gården hjemme!
Faksimile
Nu går vor sti over stok og sten; –
frisk op; du må fedlen stemme!
Med dans og med sang
skal vi korte den vej så tung og lang.
Hej, lystig afsted!
(Sangen taber sig mere og mere i det
fjerne.)
fjerne.)
(Margit kommer ind i stuen gennem
døren til venstre.)
døren til venstre.)
Pigen
.Krist fri mig, min frue, er I ståt op?
Margit
.Jeg er frisk og vel; du kan gå ned og
sove. Vent; sig mig, er alle gæsterne
borte?
sove. Vent; sig mig, er alle gæsterne
borte?
Pigen
.Nej, ikke alle; en del bliver til udover
dagen; de sover visst allerede.
dagen; de sover visst allerede.
Margit
.Og Gudmund Alfsøn –?
Pigen
.Han sover nok også. (peger mod højre.)
For lidt siden gik han ind i sit kammer,
der, lige over gangen.
For lidt siden gik han ind i sit kammer,
der, lige over gangen.
Margit
.Godt; du kan gå.
(Pigen går ud til venstre.)
Faksimile
20.
(Margit går langsomt hen over gulvet,
sætter sig ved bordet til højre og ser ud
mod det åbne vindu.)
sætter sig ved bordet til højre og ser ud
mod det åbne vindu.)
Margit
.Imorgen så drager vel Gudmund herfra,
han drager vel ud i den verden vide;
jeg sidder igen med min husbond, og da –;
mig vil det gå som blomsterne små,
som den fattige urt, som det knækkede strå, –
jeg har kun at visne og lide.
(kort ophold; hun læner sig i stolen.)
Jeg hørte en gang om et blindfødt barn,
som voksede op i leg og i glæde;
moderen spandt et trolddoms-garn,
som mægtede lys over øjet at sprede.
Og barnet skued med undrende lyst
over berg og sø, over dal og kyst.
Da svigted de koglende kunster brat,
og barnet gik atter i mulm og nat;
det var forbi med gammen og lege;
af savn og længsel blev kinderne blege;
det sygnede hen og leved alle dage
i en evig, en unævnelig klage. –
Ak, også mine øjne var blinde
for sommerens liv og for lysets skær –
(hun springer op.)
Men nu –! Og så stænges i buret inde!
Nej, nej, min ungdom er mere værd.
Faksimile
Tre år af mit liv har jeg offret ham,
min husbond; men nu må det briste.
Mægted jeg længere sligt at friste,
måtte jeg være som duen tam.
Her kedes jeg tildøde af smålig kiv;
gennem verden går der et bølgende liv; –
Gudmund vil jeg følge med skjold og med bue,
dele hans fryd og mildne hans kummer,
vogte hans fjed og værge hans slummer;
alt folket skal undrende stå, når de skue
den bolde ridder og Mar{
<...>
}git, hans viv. –
Hans viv!
(slår hænderne sammen.)
Å herre, tilgiv, tilgiv;
jeg
ved
ikke selv, hvad jeg taler.
Send mig din fred, som læger og svaler.
(går en stund i grublende taushed.)
Signe, min søster –? Hende jeg skulde
lægge før tiden i mulde?
Og dog –? Hvem
ved
? Hun er ung endnu;
hun bærer ham vel ikke så dybt i sin hu.
(atter taushed; hun tager den lille flaske
frem, ser længe på den og siger sagte:)
I denne flaske –; med den jeg kunde –;
så måtte min husbond for evig blunde.
(i skræk.)
Nej, nej, den skal kastes på elvens bund!
(vil kaste den ud af vinduet, men standser.)
Faksimile
Og dog, – jeg kunde i denne stund –.
(hvisker med et blandet udtryk af gysen og
henrykkelse.)
Hvad for en fristende, koglende magt
er der dog ikke i synden lagt!
Mig tykkes, den lykke vinder i pris,
som må købes med blod, med min sjæls forlis.
(Bengt, med den tomme ølbolle i hånden,
kommer ind fra svalegangen; hans ansigt
blusser; han går med usikkre skridt.)
kommer ind fra svalegangen; hans ansigt
blusser; han går med usikkre skridt.)
Bengt
(slænger bollen på bordet til venstre.)
Se så; det var et gilde, som vil spørges
ud over alle bygder. (får øje på Margit.)
Nå, er du der? Du er kommen dig igen.
Det må jeg lide.
ud over alle bygder. (får øje på Margit.)
Nå, er du der? Du er kommen dig igen.
Det må jeg lide.
Margit
,
(der imidlertid har gemt flasken.)
Er porten lukket?
Bengt
(sætter sig ved bordet til venstre.)
Jeg har sørget for al ting. Jeg fulgte de sid-
ste gæster ned til ledet. Men hvor blev
Knut Gæsling af ikveld? – Lad mig
få mjød, Margit! Jeg er tørstig. Fyld
mig bægeret der.
ste gæster ned til ledet. Men hvor blev
Knut Gæsling af ikveld? – Lad mig
få mjød, Margit! Jeg er tørstig. Fyld
mig bægeret der.
(Margit henter en mjødkande fra et
skab og skænker i bægeret, der står foran
ham på bordet.)
skab og skænker i bægeret, der står foran
Faksimile
ham på bordet.)
Margit
(går med kanden over til højre.)
Du spurgte om Knut Gæsling.
Bengt
.Ja visst gjorde jeg. Den praler, – den stor-
skryder! Jeg mindes nok at han trued
mig igår[HIS: å mangler bolle] morges.
skryder! Jeg mindes nok at han trued
mig igår[HIS: å mangler bolle] morges.
Margit
.
(sætter kanden på bordet til højre.)
Han brugte værre ord inat, da han rejste.
Bengt
.Gjorde han? Det er godt. Jeg vil slå
ham ihjæl.
ham ihjæl.
Margit
(smiler foragteligt.)
Hm –
Bengt
.Jeg vil slå ham ihjæl, siger jeg! Jeg er
ikke ræd for at møde ti slige karle
som han. Ude på stabburet hænger min
farfaders økse; skaftet er indlagt med
sølv, og når jeg kommer med den, så –!
(slår i bordet og drikker.) Imorgen
ruster jeg mig; jeg drager ud med al-
le mine mænd og slår Knut Gæs-
ling ihæl ihjæl.
(han drikker tilbunds.)
ikke ræd for at møde ti slige karle
som han. Ude på stabburet hænger min
farfaders økse; skaftet er indlagt med
sølv, og når jeg kommer med den, så –!
(slår i bordet og drikker.) Imorgen
ruster jeg mig; jeg drager ud med al-
le mine mænd og slår Knut Gæs-
ling ihæl ihjæl.
Faksimile
21.
Margit
(sagte.)
Å, at måtte leve her med ham!
(hun vil gå.)
Bengt
.Margit, kom her! Fyld mig mit bæger
igen. (hun nærmer sig; han vil drage hen-
de ned på sit knæ.) Ha-ha-ha; du er vak-
ker, Margit! Jeg holder af dig.
igen. (hun nærmer sig; han vil drage hen-
de ned på sit knæ.) Ha-ha-ha; du er vak-
ker, Margit! Jeg holder af dig.
Margit
(river sig løs.)
Slip mig!
(hun går med bægeret over til højre.)
Bengt
.Du er ikke føjelig ikveld. Ha-ha-ha; du
mener det vel ikke så ilde.
mener det vel ikke så ilde.
Margit
(sagte idet hun skænker i bægeret.)
Var det så sandt det sidste bæger jeg skænk-
te for dig.
(hun lader bægeret blive stående og vil gå
te for dig.
ud til venstre.)
Bengt
.Hør du, Margit. En ting kan du takke
himlen for, og det er, at jeg tog dig tilæg-
te før Gudmund Alfsøn kom igen.
himlen for, og det er, at jeg tog dig tilæg-
te før Gudmund Alfsøn kom igen.
Bengt
.Jo, for hele hans eje er ikke tiende delen
så stort som mit. Og det er jeg sikker på,
at han havde bejlet efter dig, ifald du ik-
ke havde været frue på Solhaug.
så stort som mit. Og det er jeg sikker på,
at han havde bejlet efter dig, ifald du ik-
ke havde været frue på Solhaug.
Margit
(kommer nærmere, skotter til bægeret.)
Tror du?
Bengt
.Jeg tør sværge på det, Margit. Bengt
Gautesøn har to kloge øjne i panden.
Men nu kan han jo tage Signe.
Gautesøn har to kloge øjne i panden.
Men nu kan han jo tage Signe.
Margit
.Og du tænker, han vil –?
Bengt
Tage hende? Å ja, siden han ikke kan
få dig. Men havde du været fri, så –.
Ha-ha-ha, Gudmund er ligesom de an-
dre; han misunder mig at jeg er din hus-
bond. Det er derfor, jeg kan så godt lide
dig, Margit. – Hid med bægeret! Fuldt til
randen!
få dig. Men havde du været fri, så –.
Ha-ha-ha, Gudmund er ligesom de an-
dre; han misunder mig at jeg er din hus-
bond. Det er derfor, jeg kan så godt lide
dig, Margit. – Hid med bægeret! Fuldt til
randen!
Margit
(går modstræbende over til højre.)
Ret nu skal du få det.
Bengt
.Knut Gæsling bejlede jo også efter Signe;
men ham vil jeg slå ihjæl. Gudmund er
en hæderlig karl; han skal få hende. Tænk
dig, Margit, hvor godt vi skal leve sam-
men som grander. Så drager vi på gæ-
steri til hinanden, og så sidder vi, så lang
dagen er, hver med sin hustru på skødet,
og drikker og snakker sammen om løst og
fast.
Faksimile
men ham vil jeg slå ihjæl. Gudmund er
en hæderlig karl; han skal få hende. Tænk
dig, Margit, hvor godt vi skal leve sam-
men som grander. Så drager vi på gæ-
steri til hinanden, og så sidder vi, så lang
dagen er, hver med sin hustru på skødet,
og drikker og snakker sammen om løst og
fast.
Margit
(røber en stedse stigende sjælekamp; uvil-
kårligt har hun taget flasken frem, medens
hun siger:)
Ja vel; ja vel.
Bengt
.Ha-ha-ha; i førstningen, tænker jeg, Gud-
mund vil se lidt umildt til mig når
jeg favner dig; men sligt forvinder han
snart, kan jeg tro.
mund vil se lidt umildt til mig når
jeg favner dig; men sligt forvinder han
snart, kan jeg tro.
Margit
(sagte.)
Dette er
mere,
end et menneske kan bære!
(hælder indholdet af flasken i bægeret, går
hen til vinduet, kaster den ud og siger
uden at se på ham:) Dit bæger er fuldt.
(hælder indholdet af flasken i bægeret, går
hen til vinduet, kaster den ud og siger
uden at se på ham:) Dit bæger er fuldt.
Bengt
.S{
<...>
}å hid med det!
Bengt
(leende, idet han læner sig bagover i sto-
len:)
Nå; venter du kanske på mig? (blinker
til hende.) Gå du bare; jeg kommer snart
efter.
til hende.) Gå du bare; jeg kommer snart
efter.
Margit
(pludselig bestemt.)
Dit bæger er fuldt. (peger.) Der står det.
(hun går hurtigt ud til venstre.)
Bengt
(rejser sig.)
Jeg kan godt lide hende. Det angrer mig
ikke at jeg tog hende til ægte, skønt hun
ikke ejed mere arvegods, end bægeret
der og de søljer, hun stod brud med.
(han går til bordet ved vinduet og tager
ikke at jeg tog hende til ægte, skønt hun
ikke ejed mere arvegods, end bægeret
der og de søljer, hun stod brud med.
bægeret.)
(En huskarl kommer ilsomt og forskræk-
ket ind fra baggrunden.)
ket ind fra baggrunden.)
Huskarlen
(råber.)
Herr Bengt, herr Bengt,
i
skynde jer
ud det rappeste {i}I kan! Knut Gæsling
stævner med et væbnet følge op mod går-
den.
ud det rappeste {i}I kan! Knut Gæsling
stævner med et væbnet følge op mod går-
den.
Knut Gæsling? Hvem siger det?
Huskarlen
.Nogle af eders gæster så ham nede på
vejen, og så løb de ilsomt tilbage for at
vare jer ad.
vejen, og så løb de ilsomt tilbage for at
vare jer ad.
Bengt
.Godt; så skal jeg da også –! Hent mig
min farfaders økse!
(han og huskarlen går ud i baggrun-
min farfaders økse!
den.)
(Lidt efter kommer Gudmund og Signe
sagte og varsomt ind gennem døren til
højre.)
sagte og varsomt ind gennem døren til
højre.)
Signe
(dæmpet.)
Det må da så være!
Gudmund
(ligeså.)
Den yderste nød
tvinger os.
Signe
.Ak, at drage
som flygtning fra bygden, hvor jeg er født –!
(tørrer øjnene.)
Og dog, jeg vil ikke klage;
det er jo for din skyld, jeg drager afsted.
Gudmund, havde du kongens fred,
Faksimile
jeg blev hos min søster.
Gudmund
.Og næste dag
så kom Knut Gæsling med sværd og bue,
og løfted dig op på gangerens bag,
og gjorde dig til sin frue.
Signe
.Å, lad os flygte! Men hvor går vi hen?
Gudmund
.Ude ved fjorden har jeg en ven;
han skaffer os et skib. Over salte vande
sejle vi ned til de danske strande.
Der, kan du tro, det er dejligt at bo;
der vil du finde det fagert at bygge;
der monne de væneste blomster gro
alt under bøgenes
<...>
skygge.
Signe
(brister i gråd.)
Min arme søster, – far vel, far vel!
Som en moder har du mig vogtet og fredet,
har ledet min fod, har til himlen bedet
den frommeste bøn for mit held. –
Se, Gudmund, – lad os i dette bæger
drikke hende til; lad os
ønske
at snart
hendes sind må igen vorde frejdigt og klart,
og at gud hendes kvide læger.
(hun tager bægeret.)
Gudmund
.Faksimile
Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende.
(studsende.)
Nej stands!
(tager bægeret fra hende.)
Dette bæger skulde jeg kende.
Signe
.Det er Margits bæger.
Gudmund
(ser nøje på det.)
Ved himlen, – ja,
nu mindes jeg –. Dengang jeg drog herfra
monne mosten i bægeret gløde;
hun drak mig til på et frydeligt møde;
men det blev hende selv til sorg og nød.
Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød
af dette bæger.
(slår indholdet ud af vinduet.)
Vi må afsted.
(Larm og råb udenfor i baggrunden.)
Signe
.Hys! – Gudmund, jeg hører stemmer og fjed!
Gudmund
(lyttende.)
Knut Gæslings røst!
Signe
.Å, frels os, gud!
(Margit kommer ilsomt fra venstre.)
Margit
(lyttende til larmen.)
Hvad gælder det? Er min husbond –?
Gudmund
og Signe
.Margit!
Margit
(får øje på dem.)
Gudmund! Og Signe! Er I her?
Signe
(imod hende.)
Margit, – kære søster!
Margit
(forfærdet, idet hun bemærker bægeret, som
Gudmund har beholdt i hånden.)
Bægeret! Hvem har tømt det?
Gudmund
(forvirret.)
Tømt –? Jeg og Signe, vi vilde –
Margit
(skriger.)
Nåde, nåde! Hjælp! De dør!
Gudmund
(sætter bægeret fra sig.)
Margit –!
Signe
.Å gud, hvad fejler
dig?
Faksimile
23.
Margit
(mod baggrunden.)
Hjælp, hjælp! Vil da ingen hjælpe!
(En huskarl kommer skyndsomt fra svale-
gangen.)
gangen.)
Huskarlen
(råber forskrækket.)
Fru Margit! Eders husbond –!
Margit
.Han! Har også han drukket –?
Gudmund
(sagte.)
Ah, nu fatter jeg –
Huskarlen
.Knut Gæsling har fældet ham!
Signe
.Fældet!
Gudmund
(drager sværdet.)
Endnu ikke, vil jeg håbe. (hvisker til
Margit.) Vær rolig; ingen har drukket
{ <...> }af bægeret der.
Margit.) Vær rolig; ingen har drukket
{ <...> }af bægeret der.
Margit
.Da priset være gud, som frelste os alle!
(hun synker ned i en stol til venstre.
Gudmund vil ile ud i baggrunden.)
Gudmund
.Altså dog fældet.
Huskarlen
.Gæsterne og eders folk har fåt bugt med
voldsmændene. Knut Gæsling og hans
mænd er bundne. Der kommer de.
voldsmændene. Knut Gæsling og hans
mænd er bundne. Der kommer de.
(Gudmunds svende, gæster og huskarle fø-
rer Knut Gæsling, Erik fra Hægge og fle-
re af Knuts mænd bundne mellem sig.)
rer Knut Gæsling, Erik fra Hægge og fle-
re af Knuts mænd bundne mellem sig.)
Knut
bleg og stille).
Manddraber, Gudmund. Hvad siger du
til det?
til det?
Gudmund
.Knut, Knut, hvad har du gjort?
Erik
.Det var en vådesgerning, det kan jeg svær-
ge på.
ge på.
Knut
.Han løb imod mig med løftet økse; jeg vil-
de værge for mig, og så hug jeg uforvaren-
de til.
de værge for mig, og så hug jeg uforvaren-
de til.
Erik
.Her er mange, som så på det.
Knut
.Fru Margit, kræv hvad bod I vil; jeg er
rede til at betale den.
rede til at betale den.
Faksimile
Margit
.Jeg kræver intet. Gud må dømme os alle. Dog
jo, – et kræver jeg; lad fare eders onde anslag
imod min søster.
jo, – et kræver jeg; lad fare eders onde anslag
imod min søster.
Knut
.Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit u-
salige løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig.
Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf
for min gerning. (til Gudmund.) Skulde
du komme til ære og værdighed igen, så tal
godt for mig hos kongen.
salige løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig.
Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf
for min gerning. (til Gudmund.) Skulde
du komme til ære og værdighed igen, så tal
godt for mig hos kongen.
Gudmund
.Jeg? Endnu før dagen er omme, må jeg
ud af landet.
ud af landet.
(Studsen blandt gæsterne; Erik forklarer
dem hviskende sammenhængen.)
dem hviskende sammenhængen.)
Margit
(til Gudmund.)
Du rejser? Og Signe vil følge dig?
Signe
(bedende.)
Margit!
Margit
.Lykke være med jer begge!
Signe
(om hendes hals.)
Kære søster!
Signe
(angst.)
Der kommer fremmede folk!
En huskarl
råber (i døren i baggrunden.)
Kongens mænd står udenfor. De søger
Gudmund Alfsøn.
Gudmund Alfsøn.
Signe
.Å, herre i himlen!
Margit
(farer op i skræk.)
Kongens mænd!
Gudmund
.Så er alt forbi! Å, Signe, at miste dig
nu, – det var det tungeste, jeg kunde fri-
ste.
nu, – det var det tungeste, jeg kunde fri-
ste.
Knut
.Nej, Gudmund, dyrt skal du sælge livet;
løs os; vi er alle rede til at slå for dig.
løs os; vi er alle rede til at slå for dig.
Erik
(ser ud.)
Det nytter ikke; de er os for m{
<...>
}andstæ{
<...>
}rke.
Signe
.De kommer her ind!
Å,
Gudmund, Gud-
mund!
mund!
Sendebudet
.I kongens navn og ærend søger jeg eder,
Gudmund Alfsøn.
Gudmund Alfsøn.
Gudmund
.Godt. Men jeg er skyldfri, det sværger jeg
højt og dyrt!
højt og dyrt!
Sendebudet
.Det
ved
vi alle.
Gundmund
.Hvorledes?
(Bevægelse blandt de forsamlede.)
Sendebudet
.Jeg har befaling at byde eder til gæst i
kongens gård. Han skænker eder sit ven-
skab som før, og rige forleninger der-
til.
kongens gård. Han skænker eder sit ven-
skab som før, og rige forleninger der-
til.
Gudmund
.Signe!
Signe
.Gudmund!
Gudmund
.Men så sig mig da –?
Sendebudet
.Eders avindsmand, kansleren Audun
Hugleiksøn er falden.
Hugleiksøn er falden.
Gudmund
.Kansleren!
Faksimile
Gæsterne
(halvhøjt, til hverandre.)
Falden!
Sendebudet
.For tre dage siden mistede han hovedet
i Bergen. ({ <...> }med dæmpet stemme.) Han
havde krænket Norges dronning.
i Bergen. ({ <...> }med dæmpet stemme.) Han
havde krænket Norges dronning.
Margit
(går hen mellem Gudmund og Signe.)
Så følger straffen i brødens fjed!
Skærmende engle, fromme og milde,
har nådigt skuet inat til mig ned
og reddet mig før det var for silde.
Nu
ved
jeg, at livet vil mere sige
end jordens gammen, end verdens rige.
Jeg har følt den anger, den rædsel vild,
som {
<...>
}
kommer
når sjælen er sat på spil. –
Til den hellige Sunnives kloster jeg går –.
(da Gudmund og Signe vil tale.)
Stille! At rokke mig intet formår.
(lægger deres hænder sammen.)
Gudmund, – før hende hjem som brud.
Eders pagt er from; den skærmes af gud!
(Hun vinker til afsked og går mod ven-
stre. Gudmund og Signe vil følge hen-
de. Margit standser dem med en afvær-
gende bevægelse, går ud og lukker døren
efter sig. I samme øjeblik står solen
op og kaster sit skær ind i stuen.)
stre. Gudmund og Signe vil følge hen-
de. Margit standser dem med en afvær-
gende bevægelse, går ud og lukker døren
efter sig. I samme øjeblik står solen
Faksimile
op og kaster sit skær ind i stuen.)
Gudmund
.Signe, – min viv! – Se, dagen rinder;
det er vor unge kærligheds dag!
Signe
.Mine bedste drømme, mine fagreste minder
skylder jeg dig og din harpes slag.
Min ædle sanger, – i sorrig og lyst
slå kun din harpe, som bedst du lærte;
tro mig, der er strenge dybt i mit bryst,
som skal svare dig i fryd og i smerte.
Korsang
(af mænd og kvinder.)
Over jorden vogter lysets øje,
værner kærligt om den frommes fjed,
sender trøstens milde stråler ned; –
lovet være herren i det høje!
